Min japanske kat

Jeg er ret optaget af at gøre klar til hvalpefødselsdag her i huset i overskuelig fremtid, så det blir ikke til de store projekter på hverken rok eller pinde.
Til gengæld har jeg nærmet mig symaskinen (som jeg ikke just er venner med) for at sy luneposer (poser af bomuld med en kop ris i. 2 minutter i mikroen så har man en skøn varmepude i lang tid) som er guld værd under sådan en hvalpefødsel til at holde fugtige hvalpe varme mens hundemoren er optaget af at føde og hvile.

Og så stødte jeg på denneher japanske kat ude på internettet, og dén måtte jeg straks tage fat på. Og inden jeg fik set mig om var klokken mange, og jeg måtte efterlade katten uden ører og med kun en halv hale....




Det skyldes muligvis det grove svigt så tidligt i kattens liv, at den har fået et temmeligt utilnærmeligt udtryk - eller også er det bare sådan katte ér....Jeg er under alle omstændigheder ret vild med den.



Opskrift på en sådan en kat findes her

Loppefund

Det går rigtigt fint med at blive venner med Louët'en.
Jeg har fundet ud af at spinde vældigt fint også, men det kniber stadig lidt med at finde ud af at få en navaho-tvinding så fin og jævn som på Ashforden, og dét er jeg ret irriteret over. Men jeg træner videre, gør jeg! Det foreløbig sidste navaho-forsøg blev i øvrigt også gjort i går aftes lidt for sent og rigeligt overmodigt, så jeg kunne måske have sagt mig selv, at det ville give et nedslående resultat.

Mens jeg holdt pause fra rokken idag og ventede på at min udsendte fiber-kurér kommer på besøg på tirsdag med friske forsyninger (og så er hun også min mor, så besøget bliver dobbelt-dobbelt skønt) trak jeg familien med på loppemarked.
Jeg holder vældigt meget af loppemarkeder, der næsten altid rummer masser af hengemte luftlommer fra dengang jeg var lille. Det er sjovt at gå og blive flashet tilbage til Annie, 5 år og drikker mælk i mormors køkken - fordi jeg får øje på de små glas min mormor havde. Med guldstriber på, så man nøje kunne overvåge at lillebror ikke fik mere mælk end til nederste streg ligesom man selv fik.

Og idag fandt vi en væv! Ja ja, sådan en lille rammevæv, men så vidt jeg kunne se (men hvad ved jeg om at væve) komplet og i ok stand. Og så kostede den 30,-, lige til at klare.
Så hjem med den, af med det grimme akryl-noget der var spændt op på den og igang med bomuldstråden - sikke et arbejde!



Men nu kan jeg væve lidt frem og tilbage og finde ud af om det føles godt. Det tror jeg det gør, selvom jeg tydeligt kan mærke at jeg i virkeligheden ikke aner hvad jeg laver.

.....

Sådan siger den, når den kører: "....."

Søn sneg sig til at prøve, mens jeg var optaget af noget andet i den anden ende af stuen, og jeg opdagede ingenting - skønt!

Den er virkelig helt vildt fin og pæn og jeg skal nok få lært det dersens spolebremse-system.

Jeg er meget glad for min nye rok!

Tålmodighedstortur!!!

Hvor ér det bare strengt af posten for eeen eeeeneste gangs skyld at komme med dagens pakker tidligt på dagen den dag hvor jeg venter ustyrligt spændende pakke, og absolut må på kontoret. Suk og tænderskæren!
Jeg nåede lige et hurtigt glimt af den besnærende kasse.
"louët louët louët louët louët louët louët louët louët louët" stod der allevegne på den. Suk.

Vaskemaskineboogie

Jeg vidste bare man kunne bruge vaskemaskinen til noget sjovere end vasketøj!

Jeg kom i tanker om, at mit kraprøde garn, der til min frustration filtede lidt, faktisk blev reklameret som "fantastisk godt til at filte sutsko af", og besluttede mig for at strikke en taske af det og filte den i vaskemaskinen.

Dét blev rigtigt godt! Så jeg gik omgående igang med een til i håndspundet uld, der her ses i den ufiltede udgave:



Efter en tur i vaskemaskinen blev den også rigtigt fin, men jeg kan ikke rigtigt hitte ud af hvordan jeg skal montere hank/håndtag/skulderstrop på taskerne, så foreløbig går jeg bare og aer dem.

Det er vældigt spændendene at futte et stykke uldstrik i vaskemaskinen og vente med tilbageholdt åndedræt mens ens håndarbejde bliver krympet....forhåbentlig lige på den måde man havde tænkt sig.

Jeg har også spundet og navaho-tvundet de fibre jeg købte sammen med mine seneste håndtene. Der er syntetiske glimmer-fibre i merinoen og effekten er rigtigt flot, selvom jeg stadig ikke rigtigt ved hvad jeg skal bruge garnet til. Det er frivilligt nysgerrighedsspinding, sådan noget.



I sidste uge var jeg ved øjenlæge med noget rødt ikke-blodsprængning i mit øje og fik nogle øjendråber og ordre på at lade være med at bruge kontaktlinser i tre uger. Lige på stedet en lidt rystende besked, eftersom jeg ikke har brugt briller siden jeg for 5 - 6 år siden konstaterede at jeg fik vild migræne af dem.
Jeg er ikke helt blind uden kontaktlinser, men godtnok hæmmet, så det bliver et par stille isolationsuger herhjemme, regner jeg med, selvom jeg nu har fået et par briller i en styrke der passer mig bedre (mine gamle briller var en hel del for stærke, åbentbart) og sågar har testet dem nogle timer foreløbig uden den ventede hovedpine.
Man aner en spirende optimisme og heldigvis kan jeg både strikke og spinde i min muldvarpetilstand.

Jeg ser rødt!

Fra venstre ses: Uldgarn i farvebadet i ½ time (jeg vidste jeg ville være nysgerrig efter hvorledes tiden i farvebadet påvirkede farven), uldgarn i farvebadet 1 time, uldgarn 1 time i farvebadet og efterbehandlet med potaske og sidst: Alpaca 1 time i farvebadet.



Jeg er overrasket - på den fede måde - over hvor flot og dyb og anderledes farven er blevet af efterbehandlingen i potaske-vand i et par timer. Jeg havde ellers ikke meget fidus til to liter lunken vand med 10 gram pulver i, men jeg skal lige love for at forskellen er til at se.
Jeg er også overrasket over at den sidste halve time ikke har tilføjet meget mere til farven, selvom man bedre kan se nuanceforskellen i virkeligheden. Og så er jeg lidt træt af, at garnet er så pænt ensfarvet og uden skjolder, jeg havde håbet på mere spil i garnet, men næste gang binder jeg bare nogen knuder på garnet. Det ville også løse mit mysteriumsproblem med fed-båndene, der simpelthen forsvinder i farvebadet. der røg 4 - 5 stykker igen denne gang og mange flere i bejdsningen.

Dét var de store aha-ting.
Og så var der den lille arj!-ting:
Al ulden er filtet en lille smule. Jeg kunne godt se garnet hang lidt sammen (som spaghetti der er kogt for varmt), men det kunne rimeligt let skilles ad, så jeg skød i første omgang skylden på alle krap-smuldrene i vandet og i garnet. Men så kom jeg til at se på alpacaen, hvor feddene pludselig var blevet nogle centimeter længere end uld-feddene, og eftersom det hele er haspet op på samme haspetræ, måtte jeg se i øjnene at ulden er krympet. Men jeg begriber ikke hvordan det er gået til, for opvarmingen gik langsomt og forsigtigt, det samme med afkølingen...?
Nåmen pyt med det, jeg skal nok finde på en striksag til det alligevel.

Her er garnet ikke vasket endnu:




Jeg farvede 350 g uld med 450 g findelt krap i en time ved 60 - 65 grader og ulden var bejdset med alun (10 g pr. 100 g. uld) og vinsten (10 g. pr. 100 g. garn)

Mens vi venter

Jeg har glemt at fortælle at mine håndtene - efter et rystede dyrt ophold i tolden - er nået frem og jeg er særdeles begejstret!



Især agat-tenen spinder virkelig godt og de lette tene er nemme at arbejde med. Jeg købte også en del fibre, lidt nysgerrig efter at se hvordan det var når der var kartet syntetiske fibre med i battsene, og udover at jeg næppe ville ønske mig en bluse af uld-med-syntetiske fibre i, så ser det fint ud og er virkelig sjovt at spinde af. Jeg spinder tyndt og navaho-tvinder (er helt bidt af det) og viser billeder senere.

I dag er det jo PLANTEFARVEDAGEN og jeg har glædt mig rigtigt meget helt alene. Igår satte jeg kraprod i blød, det dufter dejligt af regn-på-tør-jord, synes jeg.



"Arj mor, hvad er dét?!"
"Aftensmad" *nirk-nirk*
"!!!???!!"

Og mens jeg ventede strikkede jeg en lille pixihue, som jeg klart skal eksperimentere lidt videre med, rigtigt sød facon, synes jeg, og selvom jeg ikke er fan af vrang-masker, synes jeg den her slags er ret fængslende:

Hvad hjertet er fuldt af...

Forleden nat havde havde datter taget sig en vandretur i søvne, det gør hun af og til og vågner så med forskellige grader af forvirring, og forleden havde hun brug for lidt putning hos mor, så i den kulsorte nat stod hun ved min seng.
Jeg var sikker på jeg bad hende hente sin dyne og komme op til mig, men vi var begge søvnige hun forstod slet ikke hvad jeg sagde, men endte alligevel, efter lidt parlamenteren hvor jeg havde en vatagtig fornemmelse af at vi snakkede forbi hinanden, med at hente sin dyne og lægge sig hos mig.
Og så var jeg slukket igen.
Næste morgen snakkede vi om det over morgenmaden og jeg spurgte hende om hun havde været rigtigt vågen, siden hun ikke forstod hvad jeg sagde.
"Arhmen mor", sagde hun: "Du blev ved med at sige jeg skulle lægge min dyne op i gryden, jeg ved ikke hvad du snakkede om".

....


Jeg går ud fra jeg ville plantefarve den....
....og nu blir jeg på det groveste drillet-drillet-drillet! De kan da bare lade være med at snakke med mig når jeg sover og er i gang med noget andet....

Plantefarvning

...er det nye sort!
Eller, det er det jo forhåbentlig ikke, men jeg er vældigt optaget af teorierne bag og metoderne der skal til. Jeg har indkøbt lidt hvid uld og lidt Alpaca på tilbud, og så har jeg bestilt Kraprod der skulle komme een af disse dage (sammen med min pakke fra Amerika, I might add - nuj hvor jeg glæder mig til dén også!!)
Jeg havde også bestilt birkeblade, der desværre viste sig at være udsolgte, så de gule farver må vente lidt endnu, men ikke særligt længe:



Næææææsten sprunget ud. Giv mig lige et par dage mere med sol, så må de vist overgive sig.

Mens jeg alligevel inspicerede birketræerne, fik jeg også vasket mit uldgarn, og ja, jeg har planlagt at snyde og overfarve det babyblå med gul, for at se om jeg kan få en totalt-yndlingsgrøn.
Mit spindetræ er helt genialt til at tørre vådt garn på.



Og så kunne jeg jo ligeså godt lige sætte en tændstik til lidt træ på min bålplads som jeg allerede elsker, og vupti, det dejligste bål! Og så fik jeg også sat min improviserede "bålbænk" op og den blev endnu bedre end forventet.
I weekenden krydser jeg fingre for godt vejr til saltdejsmørbrad og bagte kartofler i bålet.