Igen i år havde jeg fornøjelsen af at følges med Nanna og turen til Fyn er simpelthen så hyggelig sammen med hende.
Det er ret så længe siden jeg har luftet min Bee-rok, men længe leve vedligeholdelsesfri kuglelejer, den kørte uden det mindste piv, somom jeg ikke havde lavet andet end at spinde hele vinteren og den ikke i virkeligheden har været pakket sammen og forsømt.
Dette var min sidste generalforsamling som bestyrelsesmedlem, så jeg havde lavet en meget fiberrig buket til foreningens formand, Karin, der er en kvinde af ganske særlig kaliber.
Som altid var der - udover udsøgt selskab og inspirationsmættet stemning - også masser af fristelser, så jeg måtte omsider overgive mig til den der trend med genbrugte broderier, for Fru Nielsen havde lige ramt de rigtige farver på en uimodståeligt charmerende måde og man får jo nemt brug for en ekstra taske til sine indkøb på sådan en dag..
Jeg købte også en håndfuld silkehankies til videre silkehankie-strik og noget løjerligt silke, der nærmest ligger som tyndt stof i sådan en lang tube...silken skal spindes sammen med uld/soya blandingen som min mor har farvet til mig, og som kan ses til højre i billedet.
Blandt de hjembragte skatte var også en tyrkisk håndten. Eller, altså, modellen er tyrkisk, håndtenen er fremstillet i Silkeborg og den spinder overraskende godt. Jeg havde vist ikke forventet mig den store funktionalitet af den facon.
Men før jeg med god samvittighed kunne spinde videre, havde jeg jo lige det der hængeparti med en Mermaid som jeg havde store problemer med at finde lyst til at gøre færdig. Lidt opmundrende snak med Nanna på vej hjem i bilen og så al den her spændende lokkemad fik dog fyret op under monteringslysten, så nu snurrer den færdige jakke i vaskemaskinen. Den så lovende ud, trods en enkelt sjusket syning, og passede helt perfekt før vask, så jeg kydser fingre for at der ikke sker uheldige ting i vaskemaskinen lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar