fredag den 8. januar 2010

Højrehåndsarbejde

Det går bedre med min brækkede arm, ikke flere morfin-smertestillere til mig, selvom jeg begejstret erklærede mig afhængig allerede da jeg spiste nummer to, lettet over pausen i de helt utrolige smerter.

Nu gør det ikke så ondt mere, men jeg har nu stadig ikke lyst til at springe rundt.


Mine fingre og arm og albue nedenfor gipsen har antaget en flot grøn farve, der i dag toner over i det gule, ligesom det blå mærke på min anden albue. Jeg gad godt vide hvilken fantastisk regnbue der gemmer sig under gipsen, og undrer mig over at der ikke var noget i den retning at se, da jeg på 2. dagen fik lagt en ny, lidt løsere gips.


Nåmen uden morfin-piller er der ikke megen underholdning i at stirre på dalende støvfnug fra mit hjørne i sofaen, og jeg er så småt ved at gå ud af mit gode (grønne) skind af rastløshed. Heldigvis satte min mor trend på min væv før hun rejste hjem, så jeg har vævet et par frustrerende centimeter:

Det bliver rigtigt pænt, men jeg får hurtigt ondt allevegne af at sidde og fægte med skytten uden at have gipsarm i vejen, så det bliver ikke til så meget. Til gengæld er det meget omhyggeligt lavet! Trenden er økologisk bomuldsgarn fra Butik Strik og islættet er et entrådet garn jeg har spundet af noget BFL/silke fra Karin.

Når jeg er færdig med at have brækket armen, vil jeg væve et bredt stykke stof i uld og filte det let i vaskemaskinen, og så vil jeg sy en vest af det....men det varer lidt endnu, og jeg kunne godt fylde en lille bog med ting jeg vil lave så snart jeg kan igen.

5 kommentarer:

Synne sagde ...

Det er rigtig dejligt at det går fremad. At rastløsheden kommer trampende er jo, trods alt, også et tegn på fremgang.

Knus,
Synne

Karin Hørkilde sagde ...

Jamen sødeste Annie dog - du er da svært uheldig, må jeg sige. Rigtig god bedring med armen, jeg håber, den HURTIGT bliver iorden, så du kan komme videre ved væven. Det ser supergodt ud, alt det du indtil nu har fået lavet;-))
Varmende vinterknus fra Karin

Annie sagde ...

Synne, det går bestemt fremad, heldigvis. Rastløsheden har nu været trofast følgesvend hele vejen igennem, men det kom vist ikke rigtigt bag på nogen hæhæ.

Det kunne have været meget værre, Karin. Det kunne for eksempel have været højre hånd *gys*
Efter nogen forbistring har jeg nu fundet frem til en spindeteknik der fungerer - i korte sessioner ad gangen - og jeg er igang med at spinde et virkeligt fint merino/cashmere/angora-garn jeg kar kartet fibre sammen til. Så humøret er væsentligt bedre nu, hvor jeg igen kan og må have noget fornuftigt igang i hænderne igen.

Laila sagde ...

Det er godt se, du stadig kan være lidt kreativ, også selvom det er med en hånd. :)

Annie sagde ...

Nød lærer jo som bekendt nøgen kvinde at spinde, og man kan utroligt mange ting med een hånd. Også spinde, faktisk, selvom dét er det grimmeste og mest ujævne garn jeg har lavet nogensinde, og det går meget bedre nu hvor jeg kan bruge den venstre hånd lidt mere.