lørdag den 31. maj 2008

Strikkeprøver



Da jeg kom hjem fra arbejde i går var mit sekskant-strikkeprøvegarn ikke tørt endnu!
Så jeg tog det med ud i solen og stirrede ondt på det en halv times tid, SÅ var det tørt!

Lille opskriftmisforståelse gav nogen kedelige opsamlingssømme, men jeg fortsatte alligevel sekskanten rundt for at kunne måle om den ramte den ønskede diameter....og dét gjorde den ikke



...så jeg skiftede til størrelse mediumhex i stedet og så passede det ene til det andet. Jeg har også valgt en halv pindestørrelse mindreend den i opskriften foreslåede, og nu passer garn, strikkefasthed og mønster til hinanden, så det ér en fryd at arbejde med.



Silken i garnet spiller smukt i maskerne og lyset, det ser helt fantastisk ud. Jeg tror muligvis farveintervallerne er lidt i den lange ende, jeg kan strikke cirka to en halv trekant i samme farve før den skifter.
Jeg har delt fibrene i to på langs og spinder derfra, måske skulle jeg have delt fibrene i fire....på den anden side synes jeg det er dejligt med lidt fortløbende i farverne, det flimrer lidt mindre og giver et mere roligt indtryk, synes jeg, men det er jo svært at sige om hurtigere skift havde set mere rodet eller mere interessant ud.
Jeg tror sagtens jeg kan leve med at spinde og strikke modellen en gang til, så jeg prøver mig bare frem.

Jeg spinder garnet i relativt små portioner, så jeg kan nå at rette lidt til i spindingen efterhånden som jeg kommer frem (de første 7hexer kan jo placeres på ryggen) og næste portion garn skal spindes en smule strammere. Jeg kommer normalt tit til at spinde lidt for hårdt, men med dette er jeg altså gået helt i den anden grøft i mine bestræbelser på at få et let og blødt garn....så lidt mere sno må det have.

Jeg er i øvrigt sikker på at jeg hørte min gamle, blåhårede matematiklærer gnække lykkeligt fra sin gummicelle i himlen (eller hvor hun nu er, tss), da jeg støvede gennem datters taske i forgæves jagt på en vinkelmåler, så jeg kunne tjekke min garnvikleprøve.

I dag har jeg strikket lidt videre sammen med de små tyranosaurus vapsaksusser ude på terrassen og enkelte gange måtte vi liiiige diskutere hvalpes ret til strikketøj



Dejligt modulstrik, den ene trekant tager den næste, man kan jo let liiiiige strikke eeeen til. Og en til...og lige én mere....

Det er et frygteligt lækkert strikketøj. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig et sæt strømpepinde i rosentræ til at fuldstændiggøre følelsen af mmmmluksus.

fredag den 30. maj 2008

Lige det man ønskede sig!

Hurra! Igår kom det så, mit allerførste spinde-kit!



Bortset fra at modellen er rigtig skøn og på en enkel og enestående måde (efter min mening)forener smukt håndfarvet, håndspundet garn med en model der virkelig lader garnet komme til sin ret, så er jeg også meget begejstret for fibrene, som jeg har spundet tidligere (men i andre farver).
I kittet findes en god og letforståelig opskrift og en spindeanvisning med alt hvad man behøver at vide. Faktisk var jeg noget bekymret for hvor meget blod, sved, tårer og spildte strikkeprøver der skulle til for at finde frem til den rigtige spindemetode, men vejledningen indeholder, udover en spindeprøve, også virkelig grundig vejledning i at ramme garnet rigtigt, så efter ganske få forsøg så det helt rigtigt ud!

Og så sparkede min vanlige utålmodighed igennem og jeg lyn-tæmmede en lille protion garn i varmt vand, hang den til tørre et godt og blæsende og ventede tålmodigt i urimeligt lang tid, før jeg omsider kunne lave en strikkeprøve i halvfugtigt garn.
Jeg glemte undervejs også de gode intentioner om at fotografere vikleprøver og da jeg var klar til at fotografere havde paparazzi-datter sørme fyldt kameraet! Så de billeder må vente....
Strikkeprøven blev god, så mens jeg lyttede til magasinprogram på DR1 om den der chat-sag, der kan sparke benene væk under ens tro på det gode og fornuftige i voksne mænd, spandt jeg endnu en portion garn til en sekskantet strikkeprøve som jeg vil kaste mig over så snart jeg kommer hjem og har taget vapsakkerne med ud i vejret på terrasserne.
Senere vil jeg prøve at sætte tempoet lidt ned og nyde processen endnu mere, for det er virkelig et uendeligt dejligt projekt der fylder mig med fryd. Omvendt er jeg også sådan en der tygger chokolade i stedet for at lade den smelte på tungen så vi får se med det der med langtrukken nydning.....

Og så er denne familie, officielt og efter nogen modstand fra husets frue, omsider trådt ind i Weber-alderen. Min gode mand har ønsket sig sådan en i lang tid, ikke mindst efter at jeg af vanvare kom til at hjembringe koge-bogen, der med sin titel "Far lugter brændt" omgående tiltrak sig opmærksomheden fra husets grill-glade herre. Og man kan åbentbart kun grille helt rigtigt hvis man har sådan en weber-fætter, mit foretrukne bål er helt udelukket til den slags kulinariske krumspring.
Nåmen så fik han sådan en, og lignede grangiveligt en lille glad dreng, da han samlede den og endda LÆSTE MANUALEN!!! Weber har i høj grad ændret hans liv - min mand læser ikke manualer!



Husets hvalpe er blevet store og frække og i tørvejr-der-ikke-er-for-koldt tilbringer de nogen tid hver dag på at krudte af ude på terrasserne. Og det hjertesmeltende søde er, at efterhånden som de bliver trætte - hvilket varer mellem 5og 45 minutter - så kravler de hen til mig eller Mille og falder i søvn.
Igår vandt jeg hele kuldet fordi Mille havde travlt med at fedte for at smage datters is.



Oh, ubeskrivelig følelse, sådan fire tunge, varme snorke-hvalpe på skødet.

onsdag den 21. maj 2008

Min lille kunstner.

Her strikkes på Liselotte og spindes tyndt på 400 gram Glittertind fra Birthe P men det er så som så med fremdriften, delvis fordi der også læses lidt på den længe ventede Follett.

Jeg browsede lige igennem billederne i kameraet i håb om at finde et enkelt lille spindebillede, men i stedet fandt jeg datters seneste billedeksperimenter. Hun har blik for det. Det har jeg vidst i lang tid, både fra de billeder hun tager familiens lille CyberShot, men også fra hendes mobil-billeder og de små film hun laver på samme.
Men jeg er alligevel lidt imponeret og meget betaget af hendes seneste serie....som der her kommer et lille udpluk af:







Og et selvportræt (hun laver dem i tusindvis, man er vel en finke og 10 år)



Jeg må i gang med at printe, indramme og hænge op som opmuntring til at fortsætte udforskningen. Jeg er stolt og lidt overrasket over hendes mod og hendes villighed til at eksperimentere og bevæge sig ud over portrætbillederne af kæledyr og veninder. En hel del af hendes selvportrætter viser ikke ligefrem hendes kønneste sider, men der er mange gode alligevel.

mandag den 12. maj 2008

Uhm - Birkegrød

Nogen har fået lidt vel meget sol på næsen, og når man alligevel skal holde sig i skyggen, kan man jo sidde under birketræet. Og når man alligevel sidder dér, kan man jo ikke undgå at se de flotte grønne blade, der angiveligt laver en fin gul når man plantefarver. Og birketræet burde virkelig studses lidt....Så nu har jeg sat dejlig farvesuppe over, med mit snyde-babyblå alpaca, der forhåbentlig er min nemme vej til et grønt garn.



Med i gryden desuden en hvid, så jeg kan se præcis hvor gult birkefarvet garn bliver.
Og ja, det er med vilje at jeg ikke har kogt farven af birkebladene, jeg kan godt lide det uregelmæssige og skjoldede, ihvertfald når jeg har krap-farvet. Et alt for regelmæssigt resultat er lidt kedeligt, synes jeg.

Forleden udviklede almindelig aftenvanding af jordbærrene sig til børnenens fryd til en del sjasken med vand på alle. Sønnen i huset er kun på sin 5. sommer, så han er ikke helt med på alle vandkampregler, og besluttede på et tidspunkt at forfølge herren i huset, da han valgte at fortrække til stuen...og drengen medbragte haveslangen.
Det var trist og ikke lige sagen for vores elendige trægulv, men vi var alle flade af grin da vi tørrede op, og flyttede på hundens yndlingsbamse, der var kommet på tværs af kampzonen:



Og så lige et billede af husets store billed-stjælere lige for tiden:



Uj, de er søde! Jeg mindes svagt at de bliver endnu værre tidsrøvere, når deres mor holder op med at gøre rent efter dem og holde styr på både den ene og den anden ende, men det bliver også bare sjovere og mere charmerende fra nu af, så jeg nyder tiden i fulde drag. Sammen med vejret, det næppe kunne være bedre.

lørdag den 3. maj 2008

På pindene

Det kan være forfærdeligt at hårdt at være det menneske, som har en hund, der får hvalpe. Især når en af hvalpene ikke vil spise og blive tyk og fed som de andre, og man må træde til med hvalpe-erstatning og die-hjælp. Der sker virkelig sære ting i ens hovede, når man får hakket sit liv op i tre-timers intervaller i nogen dage, og jeg har været ude af stand til at samle mig nok til så meget som en beslutning om hvad jeg skulle spinde, virkeligt ynkeligt.
Men forleden måtte vi desværre tage afsked med den spisevægrende hvalp, der ikke kunne klare livet og fik fred på en ordentlig måde hos dyrlægen, da vi indså at enden var nær.

Og efter nogen timers sammenhængende søvn slog jeg op til en liselotte mere, dennegang i gråt garn fra Duo. Det går stærkt og jeg er halvvejs gennem ærme nummer to (jeg strikker helst ærmerne først). Med lidt gode film i fjernsynet om aftenen skal den snart komme af pindene og på mig i stedet.