mandag den 28. juni 2010

Guidet tour gennem god idé

Jeg får tit idéer. Mange dvæler jeg ikke længe ved, andre holder længere og enkelte prøver jeg af, hvis de føles gode. Den her idé føltes indlysende god, så da jeg fik en uventet fridag i fredags overlod jeg mig i kreativitetens vold, og dette er hvad jeg stod med lørdag eftermiddag, da jeg kom ud af trancen igen:


Jeps, to stykker maskinstrikket og farvet....strømpegarn!
Jeg er for nyligt blevet færdig med en cardigan strikket i spraglet strømpegarn. Det tog ret lang tid og undervejs havde jeg rig lejlighed til at forundres over de der farveforløb man finder i nogen strømpegarner. Det kunne være fedt hvis man selv kunne farve noget lignende, især de laaaange farveforløb ala noro, men selvom jeg har lavet meget lange fed garn, er der jo alligevel en grænse for hvor langt sådan et farveskift kan blive og den grænse er slet ikke i nærheden af der hvor jeg gerne ville hen. Men så pludselig vidste jeg hvad man skulle gøre: Farve på strik, selvfølgelig!
Og så kunne man lissågodt lige slå et slag for tilnærmelsesvis ens sokker også og lave to gange 50 gram i hver farve, ing.

Effekten af farveskiftene er ret bemærkelsesværdig, når den bliver omsat til en strømpe:


....striber, der glider over i hinanden - jeg er begejstret, det ser fantastisk ud, så søndagen gik med at strikke strømper...Og det går stærkt når man liiiiige skal se hvordan det bliver når man kommer hen til næste farve.

Jeg har lavet flere strømperuller, og der kommer flere endnu så snart jeg kan slippe mit eget strømpestrikketøj.

Disse ruller er til salg for 120,- pr. 2 ruller i samme farve (1 rulle = 50g = rigeligt til en strømpe).
Skriv til mig på annie(a)thekla.dk hvis du er interesseret.
(Alle er solgt)



Data: 2 gange 50g pr farve, løbelængde 150m pr. 50g, pind 2-2½, 70% uld og 30% polyester.

torsdag den 24. juni 2010

Hvem bor i brændestakken?

Forleden dag brugte jeg et par timers solskinsvejr sidst på eftermiddagen, til at flytte en brændestak.
Aktiviteteten udsprang af en blanding af "burde" og en ny, spændende ide jeg har fået efter at have kigget på noget families kanarie-voliere, der med sprudlende aktivitet, lækre fugletriller og knald på farverne, så noget så fristende og dejlig ud.
Mens jeg overvejer sådan en flok fugles fremtid i vores have, skulle brændestakken her alligevel bringes i tørvejr, så den kan varme os til vinter, så på med arbejdshandskerne og til sagen.

Jeg kan ikke lide edderkopper. Det kan godt være de ikke gør noget, i betydningen: "De springer ikke på dig og kvæler dig", den de gør noget ved mig alligevel. Brrr.....sorte lodne ben der piler hen over gulvet om aftenen med retning mod bare tæer. Uaks. Gys.
Og hvem mon bor her:
*
Jeg væbnede mig med mod og superkræfter og fik flyttet brændet i vinterhi i skuret mens jeg håbede at edderkopper er ligeså snedige som alle edderkoppe-angste ved de er, og at de desuden er ligeså bange for mennesker som fædre gennem alle tider har forsøgt at bilde deres døtre ind.
Til min forbløffelse så jeg ikke en eneste edderkop og efter lidt tid blev jeg lidt bekymret over, at de tilsyneladende lå på lur.

Foran fjernsynet er jeg næsten færdig med en uglebluse mere, dennegang i størrelse datter. Efter nogle dages forsøg på at få hende til at ønske sig en uglebluse frivilligt gav jeg op og gik i gang med at strikke den til hende alligevel.


lørdag den 19. juni 2010

Det rette glimt i øjet

Det er ikke nemt at vælge ugleøjne, men efter nogen tids stirren foran den lokale strikkebutiks knap-hylder, fandt jeg disse og det kunne da ikke blive mere ugle-agtigt, vel?


Kun en ugle har fået øjne, og det virker rigtigt fint.

torsdag den 17. juni 2010

En god dag til uldne ugler

16 graders varme, sådan om morgenen, det er da ikke for varmt til at tage ugle-uldsweater på på arbejde, vel?

Næe, det var det ikke, og jeg var helt ked af jeg kun har en tre-minutters slentretur på arbejde.
Det var en kende varmere at gå hjem efter frokost, men "hellere svede med ære, end smide trøjen og lade være" og det har været en god dag til ugler.

Men nu er jeg helt udstrikket, og ved slet ikke hvad jeg skal tage fat på. Okay, idag har jeg også haft piskende travlt og kom først hjem fra job 2 en halv time før aftensmaden, men det kunne jo have været rart hvis jeg kunne slukke hovedet lidt med noget strik, og vikingetrøjen er stadig for svær til tv'et for mig.
Måske skulle jeg strikke en ugletrøje mere? Jeg har en del garn i overskud og helt sikkert nok til en lille ugletrøje, måske til Datter.....

onsdag den 16. juni 2010

Lidt om Annie-timing

I sidste uge kom jeg i tanker om hvad det var der var galt med sommeren i år, og som man kan se rettede jeg fejlen så hurtigt jeg kunne.

For de uindviede regnvejrsplagede bloglæsere, må jeg hellere forklare noget om Annietiming. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal nærme mig emnet uden at fremstå som arrogant og ramt af storhedsvanvid, men eftersom jeg alligevel normalt ikke har den slags anfægtelser...lad mig gøre det kort:

Jeg er helt klart en fjern grankusine til Murphy. Ham der med "Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt". I mit tilfælde er jeg bare nødt til selv at opsøge situationerne.
Da jeg ventede min datter, gik jeg 14 dage over tid og fødte først da jeg havde indkøbt en monsterstor buket påskeliljer, der sprang ud i det øjeblik datter blev født, og klaskede sammen akkurat da jeg blev udskrevet fra barselsgangen.
Hvis vi planlægger sejlbådsferie, nedkalder vi orkan over vores farvande. Spændende familiefødselsdage falder altid på arbejdslørdage eller sammen med andre aftaler eller længe ventede håndarbejdsmesser.
I år viser det sig at ÅRETS BEGIVENHED på mit arbejde falder lige i min tidligere planlagte ferie.
Anes et billede her? Eller skal jeg fortsætte med at fortælle om min dengang jeg troede jeg skulle til spændende workshop med Spindeforeningen, indtil det viste sig at den weekend faldt sammen med min hunds termin? Eller hvad med stort anfald af migræne samtidig med længe ventet venindekomsammen?

Hm.

Selvfølgelig regner det hele foråret, når jeg går og sukker efter sommer, men så er det man må samle tankerne og bruge lidt OMVENDT PSYKOLOGI!
...og så gik jeg i gang med at strikke en særdeles tyk og varm uldtrøje, der passede på en prik til hvad det danske vejr har budt os dette forår. Kig ud på vejret og gæt om jeg blev færdig i dag.

Typisk....

Dener alt, alt for varm at have på på en dag som denne usædvanlig solbeskinnede onsdag, men jeg er vildt begejstret for min ugle-bluse.
Den sidder perfekt - faktisk er jeg helt overrasket over hvor tilgivende den er mod min chokoladeglade facon -  det var et hurtigt projekt og garnet er utroligt lækkert.
Yep, ingen t-shirt eller anden uld-beskyttelse mellem trøje og hud......

En enkelt ugle eller to skal naturligvis lige have øjne, men ikke dem allesammen og jeg tænker på at lave rigtigt ugleagtige tekoppeøjne af noget med noget filt...måske. Bare så uindviede heller ikke er i tvivl om at det er en uglebluse.



mandag den 14. juni 2010

Folklore - unhappy ending

Njae - det har taget noget tid at blive klar til at tale om det, men for nogle uger siden blev jeg færdig med min Folklore-cardigan. Jeg gøs noget over klippe-i-strik delen, men modigt fandt jeg min symaskine frem, trådede den adskillige gange (sådan ér vores forhold bare), testsyede i et stykke stof, trådede igen, justerede spæning på tråden, tråede igen, skiftede nål, gik i vrede, åbnede en flaske vin, tråede igen, ledte efter mere tråd, stak mig slemt på nålen, samlede test-kluden op fra hjørnet og prøvede igen...og så videre gennem en halv flaske rødvin.
Til sidst lykkedes det mig at placere et par syninger langs det sted jeg havde tænkt mig at klippe og så.....


Snip snap, så var trøjen en cardigan:


Der var ingen masker der løb og der skete ingen pludselige og irriterende ting, ihvertfald ikke før jeg konstaterede at strik og sy, ing....der ér altså en grund til at de to ting ikke sådan lige umiddelbart forbindes med hinanden.
Min symaskine er bare sådan en almindelig een, der udover at have hårdnakkede antipartier imod undertegnede, ikke kan noget særligt, udover at "sy ligeud", så den syning jeg lavede for at holde på strikket, er bare en helt almindelig "ligeud" en.
Og den er altså umanerligt stiv og uelastisk og meget lidt strik-agtig. Det passer skidt med trøjen, så jeg må - efter at have samlet Folklore'en op fra bagved døren, bagved strikke-kurven og bagved andre nullermandsbefængte og oversete steder - se i øjnene, at dén kommer jeg ikke til at bruge før en behjertet sjæl (og ja, jeg har én i kikkerten) har udfoldet sine syevner på den og lavet mig en ny, elastisk og strikvenlig syning.
Så indtil den er færdig igen, lader vi bare somom den aldrig har eksisteret, Folklore'en.

I mellemtiden har jeg prøvet kræfter med Rasmillas Vikingetrøje. Jeg har aldrig strikket snoninger før, så det ar med en vis gysen jeg startede på den. Men det viser sig at være rimeligt enkelt at gå til, og mønsteret er godt skruet sammen, så hver snoning er velbeskrevet. Udover at undgå at komme tilskade med den ekstra snonings-hjælpepind, er der slet ikke nogen en i snoninger - herligt.
Men det er ikke tv-strik, så jeg er også startet på en "Owls" - bluse (link til lykke&løkker) som jeg fandt og faldt for på Ravelry. Dét er tilgengæld en opskrift der er bygget til tv og på store pinde - 6½ - går der ikke mange gode film  på sådan en ugletrøje.
Jeg strikker den i Cascade Eco, som jeg traf på tilbud hos Butik Strik i lørdags. Selvom jeg er doven er jeg ikke stor fan af de her "store" garner, men dette garn skiller sig alligevel ud. Fantastisk blødt og lækkert og jeg er slet ikke afvisende overfor tanken om uld direkte mod hud når det drejer sig om dette super bløde og lækre garn.
Jeg er meget begejstret over at Butik Strik har flere af Cascade garnerne på hylderne, der var endda et par stykker der føltes endnu blødere end eco'en, så dem må jeg snarest stifte nærmere bekendtskab med.

Mere om det, når ugleblusen er færdig - formentlig samtidig med at sommeren omsider begynder, hvis jeg kender min timing rigtigt, tøhø.

fredag den 11. juni 2010

Til min kat

I dag gik jeg ud i den voldsomste tordenbyge og ledte efter min gamle kat, der endnu engang var vandret bort i kattedemente tåger.
Jeg var bange for at finde ham rullet sammen på et yndlingsslumrested, kold og ubevægelig, for han var blevet meget mere forvirret end vanligt og meget gammel de seneste par dage, men denneher dag havde været længe undervejs.
Jeg fik øje på ham, netop som jeg indstillede eftersøgningen, et stykke ude på golfbanen og langt fra sit territorie, iskold og fuldstændigt gennemblødt. Da han fik øje på mig satte han sig ned på sine trætte, trætte ben og miavede en spag klage over vejret og tingenes tilstand til mig.
Jeg tog ham op i min regnjakkefavn og lagde min kind mod hans gennemvåde hovede og græd lidt på ham. Og omgående spandt han, en knirkende og fortvivlende hæs lille lyd, mens jeg bar ham hjem, men jeg vidste godt hvad han mente.
Og så tørrede jeg ham i et håndklæde og ringede til dyrlægen, der heldigvis gerne ville arbejde lidt over og give vores gode kat en ordentlig afslutning på et langt liv og mange gode spindende timer på mit skød.



Tak Stoffer.