Folklore - unhappy ending

Njae - det har taget noget tid at blive klar til at tale om det, men for nogle uger siden blev jeg færdig med min Folklore-cardigan. Jeg gøs noget over klippe-i-strik delen, men modigt fandt jeg min symaskine frem, trådede den adskillige gange (sådan ér vores forhold bare), testsyede i et stykke stof, trådede igen, justerede spæning på tråden, tråede igen, skiftede nål, gik i vrede, åbnede en flaske vin, tråede igen, ledte efter mere tråd, stak mig slemt på nålen, samlede test-kluden op fra hjørnet og prøvede igen...og så videre gennem en halv flaske rødvin.
Til sidst lykkedes det mig at placere et par syninger langs det sted jeg havde tænkt mig at klippe og så.....

Snip snap, så var trøjen en cardigan:

Der var ingen masker der løb og der skete ingen pludselige og irriterende ting, ihvertfald ikke før jeg konstaterede at strik og sy, ing....der ér altså en grund til at de to ting ikke sådan lige umiddelbart forbindes med hinanden.
Min symaskine er bare sådan en almindelig een, der udover at have hårdnakkede antipartier imod undertegnede, ikke kan noget særligt, udover at "sy ligeud", så den syning jeg lavede for at holde på strikket, er bare en helt almindelig "ligeud" en.
Og den er altså umanerligt stiv og uelastisk og meget lidt strik-agtig. Det passer skidt med trøjen, så jeg må - efter at have samlet Folklore'en op fra bagved døren, bagved strikke-kurven og bagved andre nullermandsbefængte og oversete steder - se i øjnene, at dén kommer jeg ikke til at bruge før en behjertet sjæl (og ja, jeg har én i kikkerten) har udfoldet sine syevner på den og lavet mig en ny, elastisk og strikvenlig syning.
Så indtil den er færdig igen, lader vi bare somom den aldrig har eksisteret, Folklore'en.

I mellemtiden har jeg prøvet kræfter med Rasmillas Vikingetrøje. Jeg har aldrig strikket snoninger før, så det ar med en vis gysen jeg startede på den. Men det viser sig at være rimeligt enkelt at gå til, og mønsteret er godt skruet sammen, så hver snoning er velbeskrevet. Udover at undgå at komme tilskade med den ekstra snonings-hjælpepind, er der slet ikke nogen en i snoninger - herligt.
Men det er ikke tv-strik, så jeg er også startet på en "Owls" - bluse (link til lykke&løkker) som jeg fandt og faldt for på Ravelry. Dét er tilgengæld en opskrift der er bygget til tv og på store pinde - 6½ - går der ikke mange gode film  på sådan en ugletrøje.
Jeg strikker den i Cascade Eco, som jeg traf på tilbud hos Butik Strik i lørdags. Selvom jeg er doven er jeg ikke stor fan af de her "store" garner, men dette garn skiller sig alligevel ud. Fantastisk blødt og lækkert og jeg er slet ikke afvisende overfor tanken om uld direkte mod hud når det drejer sig om dette super bløde og lækre garn.
Jeg er meget begejstret over at Butik Strik har flere af Cascade garnerne på hylderne, der var endda et par stykker der føltes endnu blødere end eco'en, så dem må jeg snarest stifte nærmere bekendtskab med.

Mere om det, når ugleblusen er færdig - formentlig samtidig med at sommeren omsider begynder, hvis jeg kender min timing rigtigt, tøhø.