fredag den 30. april 2010

Uldbiblioteket

Sammen med en lille flok nysgerrige spindekvinder fra Spindeforeningen, bestilte jeg i sidste uge et stort læs uld hjem fra England. Målet var at vi alle kunne få ca. 25 gram uld fra 20 forskellige fåreracer i hænde, spinde fibrene og selv mærke forskellen mellem de forskellige racer og uldtyper og drage os vores egne slutninger og erfaringer.

Herlig idé, der virkelig pirker til mit videbegær.

I går stod der så en ret så stor kasse fyldt med fibre og ventede da jeg kom hjem - lige i tide til tre herlige fridage til at pusle med de tolv uldbiblioteker:


Jeg havde ikke regnet med at pakken ville komme før tidligst i næste uge, men jeg kastede mig straks over udprintning af mærker og så gik jeg i gang med at veje og måle og dele. Og stuen fyldtes af en herlig duft af uld og masser af nullermænd.

Og i formiddags blev jeg så omsider færdig med de 240 små dunter af 20 forskellige slags fåreuld:



Og efter yderligere nogen puslen rundt, havde jeg en hel væg af 12 uldbiblioteker:

....som ser mere interessante ud, når man pakker dem ud:


Der er overraskende stor forskel mellem uldtyperne. Nogen er meget bløde og "fluffy", andre er helt skinnende, blanke og nærmest hårde.

Jeg har lige midlertidigt fået en lillebitte overdosis uldbibliotek, så jeg brugte eftermiddagen på at lytte til Ramslands "Sumo Brødre", strikke babyhuer til et par meget små babyer jeg har hørt om og på at farve lidt garn til Annes Folklore trøje. Klippes op....? *gys*  Nu glæder jeg mig til garnet tørrer og kan strikkes, og til at nærme mig mit eget uldbibliotek og lave noget garn af det.

Hvis det bliver lidt bedre vejr i morgen, skal jeg ud i haven og kigge på kyllinger:


Der er virkelig knald på sådan et kyllingeliv, de spæner overstadige rundt og hakker til alt hvad der rør' sig....eller IKKE rør' sig. De er meget aktive og nysgerrige og lynhurtige. Og af og til siger hønemor så pludselig et advarende "skrårk!" og så piler alle de små gule lyn ind under hendes fjer.
Kyllinger kan godt lige revet agurk og en spadefuld græstørv til at gå på opdagelse og godbidsjagt i. Og jeg kan godt lide at kigge på glade kyllinger.

tirsdag den 27. april 2010

Pyller!

Vi har silkehøns hjemme hos hos.
Høns, for at lære børn (især søn) noget om at mad ikke er et grundstof man høster nede hos købmanden, og silke-slagsen, fordi de er kendt for at være usædvanligt enfoldige og så ser de jo sjove ud.
Men de er eleeeeeendige æglæggere! I skrivende stund er min lille flok et års tid gamle og jeg tror de 4 har lagt i alt 20 - 30 æg.
De begyndte at lægge æg i november, og efter 14 dage med et eller to æg næsten hver dag, lagde to af dem sig skruk, lige da den første sne havde lagt sig. Og så lå de der til januar, hvorpå der kom et enkelt æg i ny og næ. Og i starten af denne måned lagde der sig så en skrukhøne igen.
SÅ kørte jeg ud til mig svigerfar og hentede en dagshøst befrugtede æg - otte stk - og lagde under min skrukhøne, der omgående belønnede mig med et vredt hak i fingrene.
I dag har hun ligget derude i 21 dage og sagt vrede lyde hver gang jeg kiggede til hende, og igår løftede jeg på hende, for at se hvad hun havde lavet, og se hvad jeg fandt:


Og masser af overraskende pippen dernede fra.

I morgen luskede børnene og jeg os derud igen og selvom hønen sagde arrige, advarende lyde da vi åbnede hønsehuset, vovede jeg at løfte hende en lillebitte smule og der lå tre - fire små dunede pyller, og fik datter heeeelt op i hvinende, henrykte toner. Og hul på tre æg mere, så sikke en dygtig skrukhøne!

torsdag den 22. april 2010

Dukketøj

En kreativ kvinde jeg kender har syet sig en Waldorf-dukke.
Hun påstår godtnok at dukken er til hendes datter, Kamille, men dét narrer hun næppe nogen med.

Jeg er nem at smitte med entusiasme, så da jeg havde kigget lidt på dukke-dokumentationen på Synnes blog, fik jeg bare sådan lyst til at strikke dukketøj. Desværre fandt jeg ingen opskrifter der sådan liiige var hvad jeg havde tænkt mig, og så måtte jeg jo selv finde på.
Og det blev til en kjole:


Jeg har dog hørt at modtageren af kjolen for tiden spiser hæklede isvafler, så jeg er spændt på om den passer.....*fnis.
Mønsteret er noget jeg har fundet på. Kanten ruller en smule for neden, så den skulle nok have haft en ekstra omgang vrangmasker. Garnet er håndspundet, det brune er alpaca, det rosa er nogle forskellige sammenkartede rester. Jeg har sådan lyst til at sætte det sammen med noget hvinende limegrønt, men det må blive et andet projekt.

NU må jeg igang med en Frosty Mornings Cowl i mit diskret-pink'e angora-garn fra forleden. Med min sans for timing betyder det formentlig også, at temperaturen fra nu af ikke længere vil være til uldne kraver, heller ikke om morgenen. Så kan vi måske få noget ordentligt is-vejr, tak.

tirsdag den 20. april 2010

Omveje, genveje og mål

Oprindelig plan var, at strikke endnu en "Frosty Morning Cowl" af min BFL/Silke-indfarvning fra forrige indlæg, men så var det at jeg kørte forbi min veninde for at aflevere angora-kraven, og ikke kunne lade være med at begramse hendes lille flok angorakaniner. Heriblandt en muligvis-madagaskarfarvet kaninunge (den er madargaskarfarvet udenpå, men pelsen er besynderligt stribet på langs....forestil dig lige at spinde det.....mmmm), som jeg har været voldsomt forelsket i lige siden jeg så den første gang, da den var en uges tid gammel.
Jeg burde virkelig vide bedre end at traske lige ind i sådan et kuld fuldstændigt uimodståelige langpelsede angorakaninunger, især så tæt på den dag hvor de er lige til at tage med hjem.
Jeg tænker på hvor hyggeligt det er at gøre kaninbur rent og fodre og skifte vand en mulliard gange om dagen i frostvejr, og efter at have stået lidt med sådan en uld-fidus på armen, virker det slet ikke spor slemt....

Let omtåget tog jeg hjem og kartede noget angora sammen med en lillesmule bordeaux BFL og lidt "fake cashmere", som jeg engang købte for at se hvad det var. Det gav en smuk lilla nuance efter et par gange i kartemaskinen, hvorpå jeg kom i tanker om noget angelina/akryl jeg havde et sted i bunden af en skattekiste (også et "hvordan mon det er"-indkøb) og så røg der også lige en lille tot af det med og angelina'en gav fibrene de fineste små gnister.

Så spandt jeg fibrene. Jeg udforsker stadig long-draw teknikken og de bløde fibre fra angoraen blandet med de lange syntetiske og BFL fibre er ret gode at øve sig på, så før jeg gik i seng var det blevet til et ultra-blødt fed garn



Der er små blink og gnister fra angelina'en i garnet, som ikke rigtigt ses på billedet.
Trods al plastikken er garnet uendeligt blødt og jeg tror min næste "Frosty Morning Cowl" skal strikkes af dette.

Og så omsider noget der ligner en afslutning på sagaen om min brækkede arm:
Omsider er knoglen helet helt (efter urimelige mængder kalktabeletter, det manglede knagme bare!!) og jeg har trænet håndleddet godtnok op til, at det virker nogenlunde normalt, mangler bare at få lidt kræfter tilbage, så er jeg så god som ny.
Til min forundring har hverken håndkirug eller ergoterapeut sat små stjerneklistermærker ind i min journal, men jeg har været tapper og dygtig og er nu omsider frigivet fra både uendelige kontrol-konsultationer på Hørsholm Hospital og ligeså lange genoptræningssessioner i Hillerød.
Konklusionen er, at det tager små fire måneder at komme sig over sådan et fejltrin på trappe. Så ved jeg det.

mandag den 19. april 2010

Godmorgen Charlotte!

Jeg har haft travlt. Det har jeg stadig, men det lysner på overskudsfronten, efterhånden som isen bliver tykkere under mine sekretær-sko i mit nye job.
Mine nye kollegaer er utroligt søde og jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde og lære nye ting (ja - nye ting HVER DAG), men efterhånden glider de nye indtryk nemmere ned, og jeg er da begyndt at kunne huske hvad jeg hedder når jeg har fri.

I spindeforeningen er vi igang med en SAL/KAL (spin along/knit along - spind sammen/strik sammen). Udgangspunktet er en opskrift fra spindemagasinet "SpinOff".
Jeg havde et angora/merinogarn liggende, der nærmest dumpede ned i skødet på mig og råbte på at blive brugt, da jeg læste opskriften, så i første omgang sprang jeg spin-along delen over og frembragte denne:


Silkeblød og lækker som angora nu er. Angoraen i blandingen er fra min venindes røde kanin, Pyrus, og det giver striksagen en helt magisk, rødbrun aura. Meget lækker halsdims, som jeg omgående har foræret kaninejeren, der uden tøven donerer al sin angora til mig.

Nåmen mønsteret til denne "Frosty Morning Cowl" er supernemt, så nu har jeg spundet garn til een til:


Farverne er lilla, bordeaux og et skvæt turkis for at give lidt "kant" på grå BFL/ hvid silke og selvom jeg har været noget skeptisk over udfaldet af den farvning, synes jeg garnet er blevet rigtigt fint, og den turkise virker godt når den bliver spundet.

Senere skal jeg i gang med noget mere angora-blanding, jeg er meget begejstret over så fint merino/angorablandingen ovenfor virker, så jeg tager gerne lidt kaninpels i næsen med, for sådan et lækkert resultat.