fredag den 30. april 2010

Uldbiblioteket

Sammen med en lille flok nysgerrige spindekvinder fra Spindeforeningen, bestilte jeg i sidste uge et stort læs uld hjem fra England. Målet var at vi alle kunne få ca. 25 gram uld fra 20 forskellige fåreracer i hænde, spinde fibrene og selv mærke forskellen mellem de forskellige racer og uldtyper og drage os vores egne slutninger og erfaringer.

Herlig idé, der virkelig pirker til mit videbegær.

I går stod der så en ret så stor kasse fyldt med fibre og ventede da jeg kom hjem - lige i tide til tre herlige fridage til at pusle med de tolv uldbiblioteker:


Jeg havde ikke regnet med at pakken ville komme før tidligst i næste uge, men jeg kastede mig straks over udprintning af mærker og så gik jeg i gang med at veje og måle og dele. Og stuen fyldtes af en herlig duft af uld og masser af nullermænd.

Og i formiddags blev jeg så omsider færdig med de 240 små dunter af 20 forskellige slags fåreuld:



Og efter yderligere nogen puslen rundt, havde jeg en hel væg af 12 uldbiblioteker:

....som ser mere interessante ud, når man pakker dem ud:


Der er overraskende stor forskel mellem uldtyperne. Nogen er meget bløde og "fluffy", andre er helt skinnende, blanke og nærmest hårde.

Jeg har lige midlertidigt fået en lillebitte overdosis uldbibliotek, så jeg brugte eftermiddagen på at lytte til Ramslands "Sumo Brødre", strikke babyhuer til et par meget små babyer jeg har hørt om og på at farve lidt garn til Annes Folklore trøje. Klippes op....? *gys*  Nu glæder jeg mig til garnet tørrer og kan strikkes, og til at nærme mig mit eget uldbibliotek og lave noget garn af det.

Hvis det bliver lidt bedre vejr i morgen, skal jeg ud i haven og kigge på kyllinger:


Der er virkelig knald på sådan et kyllingeliv, de spæner overstadige rundt og hakker til alt hvad der rør' sig....eller IKKE rør' sig. De er meget aktive og nysgerrige og lynhurtige. Og af og til siger hønemor så pludselig et advarende "skrårk!" og så piler alle de små gule lyn ind under hendes fjer.
Kyllinger kan godt lige revet agurk og en spadefuld græstørv til at gå på opdagelse og godbidsjagt i. Og jeg kan godt lide at kigge på glade kyllinger.

5 kommentarer:

Karin Hørkilde sagde ...

Der ER altså ikke noget så skønt som sådan en bunke kyllinger. De bliver bare ALT for hurtigt store;-) Og iøvrigt en supergod ide med en græstørv, de ELSKER at skrabe og rode rundt i sådan een, og er man så skrap, så man kan finde een med en masse myrer i, går de helt i selvsving;-)))
Jeg VIL altså snart have fat i nogen rugeæg!!!!!!!!!!! Basta!

Anonym sagde ...

Hvor er de søde de små! Jeg skulle virkelig lige kigge 3 gange, før jeg kunne se, hvad det grå og sorte var for noget ;oD Troede næsten, Du havde dækket de små med Mohair uld. . . hilsen Hanne, CH

Annie sagde ...

Hæhæ, Hanne, du har ret, sådan en silkehøne er ikke nem at kende for og bag på. Af og til piler kyllingerne altså også rundt, jeg synes bare det ser så sjovt ud at de allesammen kan være "indeni" den lille høne, hvor de tilsyneladende har indrettet sig på adskillige etager =)
Karin - afsted efter rugeæg, så snart du har en skrukhøne! Det er fantastisk underholdning, jeg har selv tilbragt en hel del af dagen med strikketøjet foran kyllingegården.

Karin Hørkilde sagde ...

Ang. rugehøns, så kan man efter sigende bare selv "lave een". Man tager simpelthen en høne og smider den i en redekasse, som man dækker til, så hønen ikke kan komme ud. 2 dage derinde, og hønen skulle være skruk. Det er een af Sørens tidligere kollegaer, der siger sådan, og han burde vide det, for han har haft høns og andre dyr i mange år! Men nu skal jeg altså først lige have fundet ud af, hvor jeg kan købe nogen gode rugeæg af en ordentlig race;-)

Annie sagde ...

Den metode bruger min svigerfar vistnok også, når han ikke bare bruger en rugemaskine.
Men silkehøns, de lægger sig altså frivilligt skruk i tide og utide, så der er slet, slet ikke behov for indespærring her.