Så en aften i sofaen og en dag på en havestol i hønsenes hønsegårdsudvidelse gør noget ve' det:
Vores høns har kigget meget længselsfuldt efter vores aktiviteter på terrassen efter at vi flyttede kyllingemor og kyllinger til en lille kyllingegård forleden. Det gjorde vi for at være sikre på at den lille familie sov indendøre og i god læ for frost og kulde i det her upålidelige forårsvejr. Vores "rigtige" hønsehus ligger hævet en lille meter over hønsegården, og kyllingehjerne kunne nok ikke finde ud af at bringe kyllinger indendøre dér i god ro og orden.
Nåmen for at give de andre høns lidt mere plads og et eventyr og fordi jeg godt kunne bruge lidt assistance til at få revet og ordnet et lille stykke jord uden fliser udenfor hønsehuset, så trak jeg lidt ekstra havehegn rundt om hønsegården, og lukkede hønsene ud.
De kunne de god lide, og klukkede glade rundt om min havestols-ø, hvor jeg sad med striksager og kaffe, og dér havde vi en dejlig eftermiddag med udsigt til kyllingerne
De har skrabet, støvbadet, fodbadet i vandskålen, løbet, fanget kryb, klatret på hønemor, løbet om kap, sovet i solen, sovet i skyggen, blafret med dun-vinger og pippet og pippet og pippet.
Skarpt overvåget af hende her:
....der overvåger hvert eneste kyllingeskridt hele dagen lang, og sover som besvimet så snart mørket falder på, og kyllinge-underholdningen omsider holder pause. Stakkels travle hund *fnis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar