søndag den 9. maj 2010

Sms-sjov

Nogengange får man en sms, der virker helt uforståelig. Og sommetider må man virkelig undre sig...


Nummeret kendte jeg ikke sådan lige, og i stedet for at slå det op, brugte jeg formiddagen på skrækblandet undren over den vedholdende flue. Der måtte ligge en fuldstændigt fantastisk historie bag, og sms'en pustede så ihærdigt til min fantasi, at jeg fuldstændigt glemte mine overvejelser om at slå nummeret op, for jeg kunne ikke forestille mig, hvordan identifikationen af afsenderen kunne forklare historien.
Jeg kunne heller ikke forestille mig at det var en jeg kendte, der var udsat for flueangreb, men det kunne være spændende at høre nærmere om hvordan "a" ville snige sig forbi fluen på onsdag for at mødes med den der skulle have modtaget sms'en.
Hvor længe mon en flue kan leve, hvis den er optaget af at angribe? Hvor farligt mon det er at blive angrebet af en flue og mon den eventuelt kan tilkalde forstærkning?

Mens jeg surfede nyhedssider og halvt forventede at se noget om mystisk, aggressiv opførsel blandt insekter, slog jeg lidt distræt nummeret op, og genkendte afsenderen som bogholderen fra mit arbejde, der forleden nævnte noget om "kriller i halsen" og en mand derhjemme, der var gået til sengs med influenza.

inFLUEnza.

1 kommentar:

Synne Justesen sagde ...

*GG* Og sådan gik den formiddag...