lørdag den 8. maj 2010

Fiberklub med Wensleydale

Min Folklore-trøje er nået til det enormt lange stykke med en mulliard retmasker ned over bullen. Gaaaah, det er kedeligt, men det går strygende foran fjernsynet, især kan en god film sætte skub i sagerne. Der mangler stadig cirka en halv film før jeg når til retrillerne i forskellige farver nederst på bullen, så mangler ærmerne og opklipning *gys* og belægninger.

Mens jeg ikke rigtigt kan samle mig om at strikke retmasker, kom min pakke fra Wildcraft fiber og håndtens-klubben heldigvis. I denne måned er temaet perlemor og fibrene er Wensleydale og jeg er VILD med resultatet:


Farverne er uendeligt sarte, præcis som i perlemorsknapperne i håndtenen.



Wensleydale er langfibret og meget blankt, men uelastisk, og jeg synes de her fibre og farver kalder på noget lace-agtigt, så jeg spinder det tyndt og fint.....men det tog kun kort tid at se i øjnene, at dét har jeg ikke tålmodighed til at håndspinde.


Det blir fint på Bee'en. Farverne er sarte, men man kan se dem lidt tydeligere i virkeligheden.

Jeg har også lavet en lille farveseance, i anledning af spindeforeningens fiberbytterunde. Jeg skal sende fibre til Birthe, kendt fra Garngalleriet så jeg er ramt af en mild præstationsangst. Det føles lidt som at sende grus til Sahara, og jeg er bekymret for om jeg kan finde på noget som hun gider at spinde, nu hvor hun er sådan et slags fiberfarve-geni, men jeg har forsøgt mig med at par sikre kort og satser på at tilsætte en joker og krydse fingre for at resultatet bliver spændende og spind-værdigt.

3 kommentarer:

June sagde ...

Lækre farver!

Og kan du så ikke lie oplyse en uvidende om, hvad "bullen" er? ;-)

K.H June

Annie sagde ...

Hej June, bullen er "kroppen" på en trøje. Det øverste bliver tit kaldt bærestykket, og så under dér hvor ærmerne begynder, dér starter bullen, trøjens "krop".
Bullenbullenbullen. Godtnok et underligt ord når man gentager det et par gange... =)

June sagde ...

Også et underligt ord, selvom man kun siger det én gang ;-)