fredag den 14. maj 2010

Have-workout

I dag blev vi færdige med at fjerne et bed med forvoksede, sporadisk blomstrende buske og sådan ret så kraftige rødder.
Efter nogen timers sliden, slæben, graven og en enkelt ekspedition til byggemarkedet efter en ny spade i stedet for dén der knækkede, slap jeg matriklens højtspecialiserede rive- og jord-sorteringsmaskiner løs.


Hønsene går side om side og skraber sig grundigt og målrettet gennem jorden og allerede i løbet af en lille times tid ser det ud somom der har gået en ihærdig gartner og revet fint og præcist....lige bortset fra at jorden også er jævnet nydeligt ud over fliserne, men det kan jeg lige ordne med en kost når mini-gartnerne er gået i seng.
Jeg nænner næsten ikke at plante den planlagte hæk tværs igennem deres legeplads, og jeg gider under ingen omstændigheder at stå i kø på planteskolen i morgen, så de får lige et par dage til at skrabe og hakke og sortere.

2 kommentarer:

Ditte sagde ...

Kære Annie
Hvor er det herligt at læse om dit liv med dyrene og alle dine flittige gøremål. Jeg bliver sendt direkte tilbage til firserne, hvor boede jeg i et velfungerende, lille kollektiv med masser af dyr: Får, ænder, gæs og høns... og en stooor køkkenhave. Der blev klippet, spundet, farvet, vævet og strikket til den store guldmedalje, omend på et knap så raffineret plan.
Siden vi flyttede har vi haft havehøns, men for øjeblikket bor der 'kun' en hund på matriklen. Arbejde og mange andre interesser er kommet i vejen, men ihhh hvor ser det ud skønt ud og jeg kommer virkelig til at længes!
Måske skulle jeg alligevel ikke skille mig af med den gamle Spinde-Lise?

Annie sagde ...

Hej Ditte, jeg mener bestemt ikke man skal skille sig af med noget der hedder noget med "spinde-" =)
Dine 80'eres kollektiv lyder som et dejligt, aktivt og kreativt sted. Jeg voksede selv op i en lille kernefamilie-lejlighed i kælderetagen på et kæmpehus der var beboet af et rigtigt 70'er kollektiv, komplet med batiktøj og en baby, der hed Aske. Og altid åbne døre, selvom vi ikke var en officiel del af kollektivet. Det er en sjov måde at bo på, og jeg håber stadig der findes olde-kolle'r når jeg engang bliver gammel nok til at bo sådan et sted.