torsdag den 23. juli 2009

Så kan man lære det!

Jeg er opvokset med et sæt overordentlig hjælpsomme forældre.
Utallige gange har min bror og jeg ventet i bilen, mens mine forældre hjalp med at skubbe fremmede menneskers biler igang, eller gravede naboers biler fri af snedriver.
Jeg har ikke tal på hvor mange naboers blomster de har vandet, høns de har fodret eller indkøb de lige har taget med hjem.
Forleden stoppede min far midt i en kapsejlads, for at hjælpe en anden sejler, der var gået på grund i nærheden. Og det var sådan en opsigtvækkende gestus, at han blev belønnet med et sæt vinglas ved sæsonafslutningen i sejlklubben.

Som den opmærksomme læser nu kan regne ud, handlede jeg derfor nærmest efter instinkt, da naboen for nogle uger siden kom og fortalte, at NU tog de til England i 14 dage, og jeg automatisk spurgte, om de havde brug for hjælp til blomstervanding mens de var væk.
Naboen sagde at de havde en aftale med en anden nabo, der plejer at vande hos dem, men kom kort efter tilbage og fortalte, at denne nabo også skulle på ferie, og om jeg så ikke lige kom og fik en kop kaffe, mens de forklarede mig, hvordan vanderutinen var hos dem.

Det var dér jeg kom i tanker om, at naboen har områdets mest forkælede og smukke have....

Da vi flyttede ind, var han netop i færd med at si al jorden i halvdelen af sin have gennem store sier, for at sortere sten og ukrudt fra jorden, før han tilplantede. Al jorden lå i nøje sorterede bunker på et par meters højde, og her gik han og gravede og siede i månedsvis.
Hans georginer (tror jeg de hedder. Det er sådan nogle høje, fine blomster i alle mulige farver) er sådan nogle han har bestilt to år i forvejen hos en særlig georgine specialist, og løgene...knoldene? skal helst have 8 timers lys om dagen i vinterhalvåret, så derfor bor de i hans kælder, hvor han har et tænd-sluk ur til at give dem det nødvendige lys, hvilket på et tidspunkt gjorde mig helt sikker på at de havde indbrud, fordi der var lys hos dem, mens de var bortrejst.

Wau - jeg var nervøs, da jeg gik til kaffe til naboen og rimeligt rystet over at de turde betro mig opgaven at passe deres blomster i 14 dage, en opgave jeg tydeligvis ikke er rustet til. Men de har udsigt til vores vilde, brombær-bevoksede skråning hver dag, så de må jo have været desperate og jeg kunne ikke finde på en måde at slippe udenom på, så jeg har frygtsomt vandet naboens have i 14 dage nu.

Men intet er visnet! Enkelte små lilla blomster, nogle gule og en hel mængde lilla, som ser meget særlige ud, er væltet frem, og drivhuset har belønnet mig med en mild strøm af agurker
De havde sat alle deres krukker og potter i et lille blomster-hav under et træ, så det har været nemt at gå til, og min lille afskedsvandring i haven i går aftes, gjorde mig næsten helt melankolsk ved udsigten til at vandetjansen er slut.
Men så så jeg lidt ukrudt og en lille hær af dræbersnegle, og så huggede jeg et kirsebær og havde det helt fint med at gå hjem til min egen forsømte, men selvhjulpne have igen.

fredag den 10. juli 2009

Nu m. indhold

Arj, jeg er altså ikke så meget for at trække i striktøj'er til ære for fotografer, men jeg er så begejstret for denneher vende-vest, at jeg alligevel ikke kunne lade være.

Den sidder supergodt og er bare så let og behagelig at have på. Og passer så vidt jeg kan bedømme (med mine begrænsede fornemmelser for mode, godtnok) til de fleste tøjstykker i min garderobe.

Jeg har farvet mere sokkegarn i dag:


En bemærkining i spindeforeningens forum fik mig på sporet af urea-salt, som viser sig at være noget landmænd tilfældigvis ved noget om og en lidt nølende forespørgsel til en veninde viste sig at være meget mere fornuftig end jeg først troede, så en pose urea-salt er på vej til mig, og sokkegarn på vej den anden vej.
Men når jeg nu havde en god undskyldning for at erklære undtagelsestilstand i køkkenet og pakke spisebord og omgivelser ind i plastik, kunne jeg jo ligesågodt farve noget ekstra sokkegarn. Især nu hvor jeg jo er sådan een der kan strikke sokker, tøhø, så det blev til adskillige ekstra fed sokkegarn.
Det er meget spændende at hælde farver på garnet og eksperimentere med at blande mere og mindre vand i og at blande farverne med hinanden. At hælde en ny farve ovenpå eller planlægge en stribe farve, der skiller sig ud. Eller "river" som en klog svampefarverinde engang sagde: Når man sætter farver sammen, så skal der være noget der skiller sig ud og "river".
Det er ihvertfald rigtigt sjovt at arbejde med, og når så farverne endelig er fikseret og garnet er kølet nok ned til at blive pakket ud og skyllet op, så mister jeg alligevel hvergang mælet en lillebitte smule af begejstring over de intense farver.

torsdag den 9. juli 2009

Sokkedebut

Utålmodighed lærer nysgerrig kvinde at strikke sokker....

Jeg har altid undgået sokkestrikning, dels på grund af min modvilje mod at jonglere med så mange strikkepinde, men også fordi jeg har været ude af stand til at gennemskue hvordan den der hæl blev skruet på.

Nåmen så begyndte jeg jo at farve på sokkegarn, det første forsøg sendte jeg hurtigt til min mor, der med lynets hast kvitterede med et par meget farvestrålende sokker.

Så farvede jeg igen....og det garn blev så spændende, at jeg endte med selv at gribe til pindene, internettet og enrum, og selv frembragte mit første par sokker.


Jeg er vældigt begejstret! Farverne er ligeså fine og funky som jeg troede de ville blive og det er jo en smal sag at strikke sådan et par sokker, så det bliver bestemt ikke det sidste par, der forlader pindene her hos mig.

onsdag den 8. juli 2009

"En farvning er aldrig mislykket"

....står der i materialet om farvning fra Spindeforeningen. Og ligenetop dét var de ord jeg mumlede forleden, da jeg pakkede mit seneste farve-eksperiment ud.

Den oprindelige plan var, at farve små totter fibre og en stump garn, i hver af de tolv farver der er i mit farve-kit, men i praksis blev de små totter temmeligt melerede og blandet sammen, da jeg pakkede dem sammen....sammen for at fiksere dem.


Efter at have mumlet lidt og efter at jeg havde inspiceret fibrene lidt nøjere endte jeg dog med at være vældigt godt tilfreds med mig selv, der er mange spændende eksempler på hvordan farverne blander sig og passer sammen. Mange af dem vil jeg ihvertfald forsøge at eftergøre med vilje på større portioner fibre.

Senere samme aften gentog jeg farvningen under super-kontrollerede fikseringsforhold, der foregik i hver sin lille frysepose-pakke, så ingen fraver blev blandet. Og så så det sådan her ud:


Væsentligt kedeligere, men et rigtigt godt billede på hvordan farverne ser ud hver i sær.

Til sidst et billede af min vendevest, som jeg er rigtigt, rigtigt glad for. Nu med knapper:










torsdag den 2. juli 2009

Farver og striiiber!

I min spindekreds medbragte en spindende medsøster forleden nogle fibre hun selv havde farvet med syrefarver. Jeg er vældigt begejstret for de multifarvede fibre jeg har købt hos Birthe og Karin og synes det er en lille smule magi at kunne transmogriffe hvide fibre om til *pang* og *tjuhej* i livlige farver. Men omsider fik jeg mod til at forsøge selv, og med sommerferien liggende fristende for mine fødder, bestilte jeg farver hos Karin og idag gik jeg igang. Lidt nervøs, især for filtning, men efter grundige forberedelser, nogen surfen på nettet og en hel eftermiddag for mig selv, så blev resultatet fint.

Først plastik-over-alt. Jeg kender mig selv godt nok til at vide at det SKAL dækkes af overalt, findes der en lille, udækket plet, så er det dér jeg spilder. Jeg må indse at pædagogerne i min børnehave ikke var de rene psykopater, når de forsøgte at forhindre mig i at lege med lim....
Jeg havde frygtet det der med at lægge husholdnings-/mikroovnsfilm ud....jeg synes det kan være en kamp at få stadset rundt om en halv melon, og kunne slet ikke forestille mig at lægge det fladt og jævnt på et bord, men det gik forbløffende fint.
En anden spinderinde fra min spindekreds havde givet et tip videre om at putte sine farver i gamle senneps- og ketchupflasker....og hvis man ikke lige er typen der sådan automatisk gemmer dém, så koster coops sennep 6 kroner og det gjorde mig ikke det mindste ondt at skylle sennep'en ud og hælde farver i i stedet
Så farver på fibrene. Ikke så tydelige på billedet, men bagerst er det 150g Corriedalefibre, der er blå-lilla-røde, i midten sokkegarn, impulskøb under formiddagens raid i byens gågade blå-rød (og så lidt sjatter lilla for at se hvordan det blev) og forrest 100g BFL i lilla-blå-grøn.
Jeg synes det gik lettere end forventet at putte farverne på og holde dem i fibrene fremfor at sjaske dem ud over det hele. Da jeg rullede fibrene sammen i mikroovnsfilmen, fik jeg dog et lille skvæt ud i handsken, men pyt, jeg er bare een af den slags eksklusive, lilla smølfer.
Så fikserede jeg fibrene i mikrobøljeovnen ad to omgange, lagde fibrene til afkøling i skyggen på terrassen, og tog i biffen med ungerne. Og så IceAge 3.
Det var fantastisk spændende at komme hjem og pakke op, og jeg blev meget overrasket over at se, at der næsten ikke var nogen farveafsmitning til skyllevandet. Jeg havde regnet med at bruge adskillige spande vand før skyllevandet blev klart, men faktisk var det kun BFL'en der endte med at smitte en anelse af. Og ikke det midste tegn på filtning, det var det allermest overraskende, jeg havde været lidt bekymret da jeg gik og brændte fingrene på fibrene under fikseringen.....
Øverst/længst mod venstre er det corriedale-fibrene, i midten BFL og yderst til højre er det garnet.
Enkelte steder er der lyse pletter hvor jeg ikke har fået farven nok ind i fibrene, men jeg så det godt undervejs og det bliver nemt at undgå eller systematisere og udnytte næste gang. Jeg er meget begejstret, det var godtnok en sjov og vældigt kreativ proces.
Inden jeg gik i gang med farverne, strikkede jeg lige en vende-vest færdig. Karin har reklameret vældigt godt for vendestrik på sin blog så der var nærmest ingen vej udenom.
Der var ingen knapper i min knap-æske der duede, eller også var der for få, så jeg købte også knapper i den lokale garnbiks i dag, og vil huske et billede, når de er syet i. Garnet har jeg selv spundet, og vesten er dejligt blød og let.
Jeg planlægger at strikke en vendestriksvest i den mindste størrelse af nogle af de fibre jeg har favet i dag.