onsdag den 30. september 2009

Der er guld i de strikkepinde!!

Jeg har sikkert haft lidt vel god tid på kontoret i dag, ihvertfald bragte overspringssurfing mig ad uransaglige veje (okay så: Via BT's kvindesektion) forbi Gudrun og Gudruns hjemmeside hvor de havde et helt utroligt tilbud på højeste mode disse dage: Sweateren fra Forbrydelsen!



Billede fra Kulturplakaten.dk

Kun lige over 2000 hårdtbeskattede danske kroner for den røde trøje, håndstrikket og med strikkerens egen signatur på et certifikat der følger med, se selv her.

Jeg følger ikke med i den der krimiserie. Så mange ugers udsat forløsning er mere end hvad jeg kan holde til, men alligevel ringede der en klokke, meget svagt i mit baghovede, for tidligere på sommeren havde jeg nemlig set dén trøje et andet sted også. Klik-klik og voila.

Butik Strik i Hillerød låner ikke bare sådan sine billeder ud (ihvertfald ikke når man ikke spørger først), så du må selv klikke forbi. Til gengæld får du et rigtigt godt tilbud hvis du selv fatter om strikkepindene: Opskrift på forbrydelses-trøje og 400g lamauld: 242,-.
Så vidt jeg kan vurdere er det endda særdeles velegnet TV-strik og trøjen skulle nok kunne være færdig før de finder morderen.


Pulsvarmer med kanin.

En af mine veninder er god til kaniner, og da hun fik nys om at jeg så mig om efter en angorakanin, holdt hun også udkik og forleden havde hun så fundet nogle hvide, rødøjede af slagsen.

Jeg skal dele min angorakanin med mine søde børn, og de vil absolut have een med mørke øjne, så jeg måtte melde pas. Og efter lidt betænkningstid kørte min veninde så ud og købte dem til sig selv!

Kaninerne skulle klippes med det samme og da min veninde ikke selv hverken spinder eller strikker, faldt der lige 100g fibre i min turban i søndags. Hun har aldrig klippet en kanin før, men jeg havde forklaret hende det uhensigtsmæssige i dobbeltklip, og jeg fandt ikke eet eneste i hendes allerførste klip. Fantastisk.

Kaninejerens eget billede midt i den første kaninklipning

En del af fibrene kartede jeg omgående sammen med en portion påfugle-grøn merino med lidt nylon-fibre i, og spandt et - tilsigtet - ujævnt garn. Til min overraskelse blev resultatet mere blåt end grønt, men rigtigt godt, meget varmt og lækkert loddent. Jeg er lige blevet færdig med at strikke pulsvarmere af det og her er lige et hurtigt billede, før datter tog dem på, kastede sig på cyklen og kørte i skole.

Mønsteret har jeg fundet via Ravelry, det har et fint mønster over håndryggen, der godtnok drukner lidt i den lodne angora i min udgave, men mønsteret får pulsvarmerne til at ende i en bue ned over fingrene, så de holdes dejligt varme, og giver en følelse af at have trukket ærmerne på en lun trøje ud over hænderne.
Heldigvis har jeg garn nok til et par mere, og masser af angora tilbage, som jeg er i gang med at spinde til et totrådet garn til noget strik der kan lune om halsen.

mandag den 28. september 2009

Magic loop



Nåokay så.
Undskyld til garndamen i Helsinge, der forsøgte at forklare mig hvordan det der Magic-loop angiveligt skulle gøre det muligt at strikke rundt uden at fægte med 8 - 10 dødsensfarlige strømpepindespidser. Jeg var skeptisk, stresset og mat ved udsigten til at der IKKE fandtes en nem løsning på mønsterstrik på fire pinde i det fine, detaljerede mønster jeg lidenskabeligt har forelsket mig i og som sædvanligt uden blik for egne begrænsninger har kastet mig over.

Det viser sig, at Magic-loop ikke er endnu en konspiration mod folk der gerne vil finde et lavere og mindre farligt sted at passere gærdet, og som ikke kommer godt ud af det med strømpepinde. Det kan GODT lade sig gøre at strikke en lille cirkel med en meget lang rundpind:


Desværre er jeg stadigvæk ikke særligt god til mønsterstrik. Men jeg er entusiastisk og jeg vil bare så gerne have sådan et par vanter med vintertræer på....



Dette er ikke TV-strik, heller ikke særligt velegnet til mens-børnene-laver-lektier-og-hele-tiden-spørger-om-noget-strik. Absolut uegnet til at tage et par masker på mens man venter på at kartoflerne koger, så det går laaaangsomt fremad på stille dage på kontoret. Heldigvis er det endnu ikke handske-koldt om morgenen.....

fredag den 11. september 2009

Running in the family....

Dengang jeg gik i skole, blandede mine forældre sig ivrigt i blandt andet noget geografiundervisning med et omfattende foredrag om Norge (tror jeg nok, jeg hørte ikke efter) og jeg mener bestemt især min far begav sig afsted til forskellige bestyrelsesmøder i "tide og utide" og min mor var involveret i forskelligt frivilligt arbejde.

Selv startede jeg i elevrådet så tidligt som man nu gjorde det, og fortsatte gennem elevråd, trivsels- og skolebladsudvalg gennem hele min skoletid. Derefter har jeg haft en enestående evne til at blande mig ind i alle mulige bestyrelses-agtige ting, lige fra lokalradio-brugergrupper til min højt skattede spindeforening. Og nu jeg tænker over det, så er jeg faktisk også officer i det online multiplayerspil jeg af og til rydder hjernen med. Du godeste.

For det meste har jeg nydt de ting jeg har involveret mig i, men enkelte gange har jeg haft en fornemmelse af at have taget munden for fuld, så til gårsdagens forældremøde i søns klasse, da der blev spurgt efter kandidater til klassens kontaktforældre, koncentrede jeg mig om at holde vejret og tænke på uforstyrrede tv-aftener med strikketøjet. Og heldigvis - lige før jeg mistede bevidstheden - meldte en flink, ny far sig på banen.

Men næste gang de spørger råber jeg: "Jeg vil!!", for jeg kan jo tage strikketøjet med til kontaktforældremøder...og kage....

Nåmen.....nu til pointen.

I dag var der elevrådsvalg i datters klasse, og med et komfortabelt stemmeflertal (mit udtryk, ikke hendes), tager hun et år mere som klassens elevrådsrepræsentant.

Den slags engagement er ikke noget vi har talt meget om herhjemme, men hun vil bare rigtigt gerne og er meget optaget af at yde en indsats og tage en ordentlig luns af den mulighed for indflydelse som hun får indenfor rækkevidde i elevrådet.

Jeg er stolt igen.
(Fotografens selvportræt med let modvillig, tvangsindlagt hund)

Endnu et af hverdagens mysterier....

I nærheden af hvor vi bor, er der et hus, der har et navn. Okay, der er faktisk masser af huse med navne, men dette er anderledes.



(Billede taget m. ca. 50 km/t)

Navnet er nærmest et logo og desuden udført på et metalskilt i masser af farver, der er tale om vinger og alting, og jeg havde nok tænkt noget rocker-motorcykel-bande noget. Eller måske noget religiøst, med de der vinger.

Men så en dag kom min nevø på besøg. Han er fire år gammel og denne dag var han iført en kasket med samme logo på! Det var dér jeg opdagede at der var tale om en majskolbe med vinger, hvilket virkelig tændte mine nysgerrighedslamper. ENDNU mere underligt husnavn.

Mysteriet er løst, tænkte jeg, og udspurgte barnets forældre om kaskettens oprindelse. Ikke alle kasketter - bare den her, med det her logo, ing.

Men min undren blev endnu større, da det viste sig at DEKALB er navnet på noget bestemt majs...muligvis gensplejset, eller også er det bare mine fordomme om bevingede ting, der spiller ind igen.

Godtnok bor vi på landet, men altså....hvem kalder sit hus noget med muligvis-gensplejset-majs?!

En søgning på nettet bragte mig til en lille kommune i Alabama. Og DEKALB er et brand, der findes på masser af kasketter, skilte og papkrus

(Billede af papkrus fundet her)

...men jeg undrer mig stadig. Og en dag må jeg medbringe småkager og stoppe og spørge når vi kører forbi majs-huset.

mandag den 7. september 2009

Twisted

Som så ofte før lod jeg mig for nogen tid siden inspirere og friste på Karins hjemmeside og i weekenden trængte jeg til en pause fra mit tv-strik på vendestrikssjalet og tog fat på et snoet tørklæde fra bogen "Knitting new scarwes" af Lynne Barr.

Bogen er helt fuld af fantasifulde tørklæder i forskellige indviklede teknikker, der virkelig tager sig godt ud, og faktisk var ihvertfald dette tørklæde ikke nær så svært som jeg synes det så ud til.




Faktisk skulle jeg bare lige læse opskriften grundigt igennem et par gange, så var den der, og mønsteret er så nemt og "catchy" at det var rigtigt svært at stoppe igen, så det blev til omkring tre meter før jeg besindede mig. Men fint ser det ud, og jeg skal helt sikkert lave flere.
Garnet er noget merino i to forskellige grønne nuancer, der er blandet på kartemaskinen sammen med en sjat pink'e tencelfibre.

fredag den 4. september 2009

Nu med billeder igen!

Hurra!

Efter længere tids søgen genfandt jeg omsider adapteren til husstandens digitalkamera.

VIRKELIGT tåbeligt at sådan en vital dims skal være så latterligt lille!

Nåmen så kan jeg vise billede af min seneste vendestriksvest, denne gang i grønlige farver, som blev til i sommerferien under en intens jagt på limegrønt. Jeg fik masser af limegrønt, og en hel del andre yndlingsfarver og -nuancer, der sammen med de bordeaux-brunlige og turkisblå stænk spiller ret godt sammen hvis jeg selv skal sige det.
Farvningen kan på ingen måde genskabes i øvrigt. Jeg morer mig stadig alt for godt med mine impulsive sjatfarvninger til at gøre mig brugbare notater, udover de totter uld jeg har farvet i alle tolv farver der findes i farvesættet og som jeg bruger som referencer og til inspiration når jeg farver.

Denne vest er strikket i den mindste voksenudgave. Jeg er ikke specielt lille i det, men eftersom børnestørrelsen passede mig rigtigt godt og jeg ikke kunne tænke mig en større vest, så undgik jeg de større voksenstørrelser, og er også vældigt glad for faconen og pasformen på denne.
Forskellen mellem voksen- og børnemodellen er noget med lidt mindre "flagr" på skulderen over ærmegabet og så tror jeg også der er lidt længere rundt om livet, ihvertfald føles den grønne lidt løsere, men måske skal den bare bruges lidt.
Jeg har straks kastet mig over noget mere vendestrik, dennegang et "Cirkelsjal"/kuskeslag som min mor har strikket op til mig i tortur-uld fra min svigerfars gotlandske får. Sjalet er gudesmukt men i gotlands-udgaven skal det uden på en jakke eller eventuelt en beskyttelsesdragt, og det er lige knap koldt nok til så meget overtøj endnu, synes jeg. Min udgave af sjalet strikker jeg i den lysegrå/blå som ses på billedet med kameraadapteren, det er en utroligt blød og glansfuld blanding af silke og merino som jeg købte af Renée Darley på fåremarekedet i Hedehusene.
Jeg skiftevis spinder og strikker og jeg synes det er dejligt at arbejde med det samme projekt på både rok og pinde. I går aftes trævlede jeg dog en del op igen, fordi jeg spændt og optaget lynstrikkede mens jeg så "Mænd der hader kvinder" og strikkede alt for langt før jeg opdagede at jeg havde sprunget halvdelen af en vendestrikskile over. Dét var en god og spændende film!


Top 1 liste

...over ting man ikke har lyst til at finde, når man åbner datters skoletaske efter 6 ugers sommerferie med en gennemsnitstemperatur på 22 graders varme.



Ja, det ér en af de frygtede, legendariske glemte madpakker fra før-sommerferien.

Præcis hvor langhåret indholdet var blevet kan jeg ikke udtale mig om, da datter blev beordret til at bringe mug-bomben direkte til den udendørsskraldespand hvor hele molevitten blev deponeret uden yderligere inspektion.