Nu med billeder igen!

Hurra!

Efter længere tids søgen genfandt jeg omsider adapteren til husstandens digitalkamera.

VIRKELIGT tåbeligt at sådan en vital dims skal være så latterligt lille!

Nåmen så kan jeg vise billede af min seneste vendestriksvest, denne gang i grønlige farver, som blev til i sommerferien under en intens jagt på limegrønt. Jeg fik masser af limegrønt, og en hel del andre yndlingsfarver og -nuancer, der sammen med de bordeaux-brunlige og turkisblå stænk spiller ret godt sammen hvis jeg selv skal sige det.

Farvningen kan på ingen måde genskabes i øvrigt. Jeg morer mig stadig alt for godt med mine impulsive sjatfarvninger til at gøre mig brugbare notater, udover de totter uld jeg har farvet i alle tolv farver der findes i farvesættet og som jeg bruger som referencer og til inspiration når jeg farver.

Denne vest er strikket i den mindste voksenudgave. Jeg er ikke specielt lille i det, men eftersom børnestørrelsen passede mig rigtigt godt og jeg ikke kunne tænke mig en større vest, så undgik jeg de større voksenstørrelser, og er også vældigt glad for faconen og pasformen på denne.

Forskellen mellem voksen- og børnemodellen er noget med lidt mindre "flagr" på skulderen over ærmegabet og så tror jeg også der er lidt længere rundt om livet, ihvertfald føles den grønne lidt løsere, men måske skal den bare bruges lidt.

Jeg har straks kastet mig over noget mere vendestrik, dennegang et "Cirkelsjal"/kuskeslag som min mor har strikket op til mig i tortur-uld fra min svigerfars gotlandske får. Sjalet er gudesmukt men i gotlands-udgaven skal det uden på en jakke eller eventuelt en beskyttelsesdragt, og det er lige knap koldt nok til så meget overtøj endnu, synes jeg. Min udgave af sjalet strikker jeg i den lysegrå/blå som ses på billedet med kameraadapteren, det er en utroligt blød og glansfuld blanding af silke og merino som jeg købte af Renée Darley på fåremarekedet i Hedehusene.

Jeg skiftevis spinder og strikker og jeg synes det er dejligt at arbejde med det samme projekt på både rok og pinde. I går aftes trævlede jeg dog en del op igen, fordi jeg spændt og optaget lynstrikkede mens jeg så "Mænd der hader kvinder" og strikkede alt for langt før jeg opdagede at jeg havde sprunget halvdelen af en vendestrikskile over. Dét var en god og spændende film!