Nåokay så.
Undskyld til garndamen i Helsinge, der forsøgte at forklare mig hvordan det der Magic-loop angiveligt skulle gøre det muligt at strikke rundt uden at fægte med 8 - 10 dødsensfarlige strømpepindespidser. Jeg var skeptisk, stresset og mat ved udsigten til at der IKKE fandtes en nem løsning på mønsterstrik på fire pinde i det fine, detaljerede mønster jeg lidenskabeligt har forelsket mig i og som sædvanligt uden blik for egne begrænsninger har kastet mig over.
Det viser sig, at Magic-loop ikke er endnu en konspiration mod folk der gerne vil finde et lavere og mindre farligt sted at passere gærdet, og som ikke kommer godt ud af det med strømpepinde. Det kan GODT lade sig gøre at strikke en lille cirkel med en meget lang rundpind:
Desværre er jeg stadigvæk ikke særligt god til mønsterstrik. Men jeg er entusiastisk og jeg vil bare så gerne have sådan et par vanter med vintertræer på....
Dette er ikke TV-strik, heller ikke særligt velegnet til mens-børnene-laver-lektier-og-hele-tiden-spørger-om-noget-strik. Absolut uegnet til at tage et par masker på mens man venter på at kartoflerne koger, så det går laaaangsomt fremad på stille dage på kontoret. Heldigvis er det endnu ikke handske-koldt om morgenen.....
2 kommentarer:
For katten da Annie, hvor er de vanter smukke!! Bliver du nu TOTALT bidt af at strikke sådan nogen, vil jeg da gerne aftage et par;-)))))))))))))) Jeg har nemlig IKKE mod på at give mig ikast med sådan et par, jeg er virkelig ikke skabt til at strikke med 2 tråde på een gang - det sætter jeg strikkemaskinen til!!
Knus Karin
Ha - jeg kan slet ikke forestille mig at jeg ligefrem bliver bidt af at strikke vanter med to farver...det skulle da lige været "bidt" på den livstruende måde, for mellem os sagt, så ér det lidt af en kamp. Men lidt som at lægge puslespil: Svært at slippe når man først er begyndt. Og det er SÅ smukke, de vanter!!
Send en kommentar