mandag den 7. september 2009

Twisted

Som så ofte før lod jeg mig for nogen tid siden inspirere og friste på Karins hjemmeside og i weekenden trængte jeg til en pause fra mit tv-strik på vendestrikssjalet og tog fat på et snoet tørklæde fra bogen "Knitting new scarwes" af Lynne Barr.

Bogen er helt fuld af fantasifulde tørklæder i forskellige indviklede teknikker, der virkelig tager sig godt ud, og faktisk var ihvertfald dette tørklæde ikke nær så svært som jeg synes det så ud til.




Faktisk skulle jeg bare lige læse opskriften grundigt igennem et par gange, så var den der, og mønsteret er så nemt og "catchy" at det var rigtigt svært at stoppe igen, så det blev til omkring tre meter før jeg besindede mig. Men fint ser det ud, og jeg skal helt sikkert lave flere.
Garnet er noget merino i to forskellige grønne nuancer, der er blandet på kartemaskinen sammen med en sjat pink'e tencelfibre.

Ingen kommentarer: