Hun påstår godtnok at dukken er til hendes datter, Kamille, men dét narrer hun næppe nogen med.
Jeg er nem at smitte med entusiasme, så da jeg havde kigget lidt på dukke-dokumentationen på Synnes blog, fik jeg bare sådan lyst til at strikke dukketøj. Desværre fandt jeg ingen opskrifter der sådan liiige var hvad jeg havde tænkt mig, og så måtte jeg jo selv finde på.
Og det blev til en kjole:
Jeg har dog hørt at modtageren af kjolen for tiden spiser hæklede isvafler, så jeg er spændt på om den passer.....*fnis.
Mønsteret er noget jeg har fundet på. Kanten ruller en smule for neden, så den skulle nok have haft en ekstra omgang vrangmasker. Garnet er håndspundet, det brune er alpaca, det rosa er nogle forskellige sammenkartede rester. Jeg har sådan lyst til at sætte det sammen med noget hvinende limegrønt, men det må blive et andet projekt.
NU må jeg igang med en Frosty Mornings Cowl i mit diskret-pink'e angora-garn fra forleden. Med min sans for timing betyder det formentlig også, at temperaturen fra nu af ikke længere vil være til uldne kraver, heller ikke om morgenen. Så kan vi måske få noget ordentligt is-vejr, tak.
3 kommentarer:
AIII hvor ér den bare lækker.
Det må da være noget nær ultimativ luksus at have dukketøj strikket i håndspundet garn :).
Limegrønt siger du? Jeg ser straks en lille vest for mig til kjolen. Jeg må sy ....
Hvor ér den bare flot!
Ved du godt, at jeg har en fin gammel dukke? ;-)
<3 June
Jeg er spændt på om kjolen passer, Synne.
June, du skulle flashe din gamle dukke lidt mere, hvorfor har jeg ikke hørt om dén? =)
Send en kommentar