fredag den 30. maj 2008

Lige det man ønskede sig!

Hurra! Igår kom det så, mit allerførste spinde-kit!



Bortset fra at modellen er rigtig skøn og på en enkel og enestående måde (efter min mening)forener smukt håndfarvet, håndspundet garn med en model der virkelig lader garnet komme til sin ret, så er jeg også meget begejstret for fibrene, som jeg har spundet tidligere (men i andre farver).
I kittet findes en god og letforståelig opskrift og en spindeanvisning med alt hvad man behøver at vide. Faktisk var jeg noget bekymret for hvor meget blod, sved, tårer og spildte strikkeprøver der skulle til for at finde frem til den rigtige spindemetode, men vejledningen indeholder, udover en spindeprøve, også virkelig grundig vejledning i at ramme garnet rigtigt, så efter ganske få forsøg så det helt rigtigt ud!

Og så sparkede min vanlige utålmodighed igennem og jeg lyn-tæmmede en lille protion garn i varmt vand, hang den til tørre et godt og blæsende og ventede tålmodigt i urimeligt lang tid, før jeg omsider kunne lave en strikkeprøve i halvfugtigt garn.
Jeg glemte undervejs også de gode intentioner om at fotografere vikleprøver og da jeg var klar til at fotografere havde paparazzi-datter sørme fyldt kameraet! Så de billeder må vente....
Strikkeprøven blev god, så mens jeg lyttede til magasinprogram på DR1 om den der chat-sag, der kan sparke benene væk under ens tro på det gode og fornuftige i voksne mænd, spandt jeg endnu en portion garn til en sekskantet strikkeprøve som jeg vil kaste mig over så snart jeg kommer hjem og har taget vapsakkerne med ud i vejret på terrasserne.
Senere vil jeg prøve at sætte tempoet lidt ned og nyde processen endnu mere, for det er virkelig et uendeligt dejligt projekt der fylder mig med fryd. Omvendt er jeg også sådan en der tygger chokolade i stedet for at lade den smelte på tungen så vi får se med det der med langtrukken nydning.....

Og så er denne familie, officielt og efter nogen modstand fra husets frue, omsider trådt ind i Weber-alderen. Min gode mand har ønsket sig sådan en i lang tid, ikke mindst efter at jeg af vanvare kom til at hjembringe koge-bogen, der med sin titel "Far lugter brændt" omgående tiltrak sig opmærksomheden fra husets grill-glade herre. Og man kan åbentbart kun grille helt rigtigt hvis man har sådan en weber-fætter, mit foretrukne bål er helt udelukket til den slags kulinariske krumspring.
Nåmen så fik han sådan en, og lignede grangiveligt en lille glad dreng, da han samlede den og endda LÆSTE MANUALEN!!! Weber har i høj grad ændret hans liv - min mand læser ikke manualer!



Husets hvalpe er blevet store og frække og i tørvejr-der-ikke-er-for-koldt tilbringer de nogen tid hver dag på at krudte af ude på terrasserne. Og det hjertesmeltende søde er, at efterhånden som de bliver trætte - hvilket varer mellem 5og 45 minutter - så kravler de hen til mig eller Mille og falder i søvn.
Igår vandt jeg hele kuldet fordi Mille havde travlt med at fedte for at smage datters is.



Oh, ubeskrivelig følelse, sådan fire tunge, varme snorke-hvalpe på skødet.

1 kommentar:

Inges uldprogram sagde ...

Hej Annie
Mht. Weber-grillen, så glæd dig. Det ER godt det man laver i sådan een. Ser frem til næste indslag om spinderiet og wapserne :-))