Uhm - Birkegrød

Nogen har fået lidt vel meget sol på næsen, og når man alligevel skal holde sig i skyggen, kan man jo sidde under birketræet. Og når man alligevel sidder dér, kan man jo ikke undgå at se de flotte grønne blade, der angiveligt laver en fin gul når man plantefarver. Og birketræet burde virkelig studses lidt....Så nu har jeg sat dejlig farvesuppe over, med mit snyde-babyblå alpaca, der forhåbentlig er min nemme vej til et grønt garn.



Med i gryden desuden en hvid, så jeg kan se præcis hvor gult birkefarvet garn bliver.
Og ja, det er med vilje at jeg ikke har kogt farven af birkebladene, jeg kan godt lide det uregelmæssige og skjoldede, ihvertfald når jeg har krap-farvet. Et alt for regelmæssigt resultat er lidt kedeligt, synes jeg.

Forleden udviklede almindelig aftenvanding af jordbærrene sig til børnenens fryd til en del sjasken med vand på alle. Sønnen i huset er kun på sin 5. sommer, så han er ikke helt med på alle vandkampregler, og besluttede på et tidspunkt at forfølge herren i huset, da han valgte at fortrække til stuen...og drengen medbragte haveslangen.
Det var trist og ikke lige sagen for vores elendige trægulv, men vi var alle flade af grin da vi tørrede op, og flyttede på hundens yndlingsbamse, der var kommet på tværs af kampzonen:



Og så lige et billede af husets store billed-stjælere lige for tiden:



Uj, de er søde! Jeg mindes svagt at de bliver endnu værre tidsrøvere, når deres mor holder op med at gøre rent efter dem og holde styr på både den ene og den anden ende, men det bliver også bare sjovere og mere charmerende fra nu af, så jeg nyder tiden i fulde drag. Sammen med vejret, det næppe kunne være bedre.