Drageløberen

Jeg holder vældigt meget af bøger og nød at arbejde med dem i mine år i boghandlen. Jeg arbejdede også som boghandler, da Drageløberen udkom, men jeg fik den ikke læst færdig, fordi jeg mistede tålmodigheden med vatnisse-hovedpersonen, og kom aldrig længere end dertil, hvor han rigtigt groft svigter sin bedste ven.
Siden har jeg ihærdigt forsøgt at læse bogen færdig flere gange, men irritationen er vendt tilbage i løbet af få sider, indtil jeg forleden fandt på at låne den som lydbog. Det kan man nemlig nu via nettet, i min kommune.
Så startede jeg endnu engang Drageløberen, fandt godt håndarbejde frem og endelig - efter at være sprunget over den lige rigeligt slemme passage, som jeg ikke behøvede at genhøre, følte jeg mig omsider fanget af den langsomt fremadskridende historie om at "gøre uret god igen", og overraskede mig selv ved at hulke rørt ned i mit strikketøj de sidste par minutter af bogen.

Det var en god bog, men ikke nær så fantastisk som jeg havde forventet, efter at have hørt så mange lovord om forfatteren og hans debutroman især.
Den tegnede et interessant billede af Afganistan og afganere og historien er både klog og dyb, men altså....den er også meget lang og meget adstadig i fortælletempoet.