Tålmodighed er ikke min stærke side, men omkring mig er der heldigvis masser af kvinder jeg holder af der venter sig og i forskellig grad buler grundigt ud om livet, så der er masser af inspiration og afsætning til småt strik.
Mossy Jacket er et lynhurtigt strikket og godt eksempel og netop nu prøver jeg kræfter med Zimmermanns February Baby Sweater.
Og nej, ikke i dame-størrelse. Jeg er sikker på modellen er sød til babyer, men jeg kan ikke rigtigt forestille mig at den ville klæde mig og jeg kan ikke lide det kantede bærestykke der er på damemodellen.
Jeg strikker baby-trøjen i navahotvundet garn af fibre fra Karins i samme yndlingsfarver som min egen første liselotte. Den blir fin. Det er som om at når man først har forsøgt sig med de farveskiftende fibre, så er der ikke nogen nem vej tilbage, for man blir helt afhængig af de afstemte skift i farverne og ensfarvet bliver lidt fersk og kedeligt...
Med lidt held og en velvillig chauffør lander der forresten en posefuld kameluld hos mig i næste weekend. Angiveligt en særdeles stærkt lugtende pakke, så jeg må muligvis forsigtigt igang med sæbevandet før jeg spinder. Gosh, jeg ønsker mig en kartemaskine!! Min mor har spundet en lille smule af ulden og hendes garn blev helt ustyrligt blødt og lækkert, så det lover rigtigt godt.
Og apropos kartemaskine *suk*
Dette er hvad der sker hvis man er rigtigt uheldig med kombinationen af børn, nyspundet garn til en baby-hex efterladt på barns yndlings ud-fladningssted og hundehvalpe, der er klar til at tage over, så snart garnet havner indenfor deres rækkevidde.
Pokkers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar