onsdag den 18. juni 2008

Også jeg...


Spørg ikke hvordan det gik til...eller hvad det skal ende med, for den sags skyld.

Nåmen jeg strikker også! Jeg er igang med sidste vers på hex-vesten, og dette sidste vers indeholder godtnok en hel del syning! Jeg har syet næsten alle de store hex'er sammen og det ser helt vildt imponerende ud når de bliver føjet sammen til sådan et stort patchworktæppe. Det er meget, meget flot! Men det er kedeligt at sy og virkeligt svært at følge med i fjernsynet imens, så i går tog jeg mig en tv-aften sammen med denne her Mossy Jacket
Jeg havde først store kvaler med at finde et garn der var tykt nok til at ligne opskriftens, og da jeg så fandt et godt garn var den eneste farve jeg kunne forestille mig den babyjakke i (jeg har en lille pigebaby i tankerne) ...hvid. Og det er jo ikke så sprælsk, men jakken er enkel og bliver alligevel fin i det hvide synes jeg. Man kunne jo supplere med en knaldrød hæklet blomst-broche, hvis hvid bliver for trist.



Se bort fra grøn strikkepind. Det var enten plastic-pinde eller ikke noget strik i går aftes...
Jeg synes den der kant i perlestrik (eller hvad det nu hedder) har en fin og overraskende stor effekt på den ensfarvede jakke.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja jeg synes jo altså også den der lille trøje ser virkelig rar og lækker ud ;). Perlestrikket og det at den er "skæv" i åbningen gør til sammen at den er speciel og rigtig forelsk-bar for en kommende moar :).

Og løberiet, jamen du hænger bare i. Jeg troede hun tog pis på mig, da en veninde engang fortalte mig at hun engang imellem glemte at hun løb når hun var ude. Indtil det en dag skete for mig selv. Jeg var så opslugt af musikken i ørene og den flotte himmel over mig, at jeg kortvarigt glemte hvad min krop lavede. Se dét er en fed oplevelse, og en af de minder jeg holder fast i, når jeg skal igang igen efter at have fået min krop for mig selv igen.

Birthe P sagde ...

Sød baby-trøje dér!
Hvor godt at du har fået banket støvet af løbeskoene. Hæng i, just do it, og hvad man ellers siger :-)
Annie, der er jo ingen billeder af 7-hex'en! Jeg er vildt spændt på at se hvordan Fjord-farverne se ud i større sammenhæng..