Mini-hexen

Det er meget muligt at hex-vesten faldt ud i en lidt rigelig størrelse (og jeg har endnu ikke samlet mod til en filtning), men den gav ihvertfald mod på mere og selv en mønster-klamrende strikker som jeg, fik mod på at forsøge mig med lidt puslespil på egen hånd og jeg er rigtigt glad for så heldigt som jeg synes mini-hexen er faldet ud:


Der er noget mere knald på farver og kontraster i virkeligheden, men det er en grålig, overskyet og fravestjælende dag hos os i dag, der ikke er venlig mod farver.
Fibrene er fra Karin og er Blue Face Leicester i farveholdning 9. Jeg mangler silken til at give det sidste pift og glansen til trekanterne, men jeg synes den er fin alligevel. Desuden var den nem og hurtig at strikke, så der kommer flere!

Denne mini-hex er til mit fadderbarn og jeg tester den på hende når jeg ser hende igen om kort tid, så model-billeder følger.

Garnet er finere spundet end jeg gjorde til min egen hex, og desuden strikket på større pinde og resultatet er rigtigt godt, så dét ved jeg til næste gang jeg kaster mig over voksen-hexen.

Færdig!!

Nu er vesten færdig og vasket og næsten tør. Den skal nok enten lige dampes let, eller ligge-tørre færdigt for at få kål på de sidste buler i strikketøjet.

Det tog alligevel et par timer at få syet de sidste lapper på, men den blev så fin synes jeg!

Jeg stødte på forskellige genvordigheder undervejs, foreksempel fik jeg løbelængden galt i halsen og lænede mig op af vikleprøver i stedet for at tænke på meget over løbelængder og derfor blev mit garn for tykt i forhold til Birthes oprindelige plan. Så gik jeg en halv pindestørrelse ned og så passede sekskanternes diameter meget godt til størrelsen mellem medium og large, ihvertfald teoretisk set.

I praksis er vesten lidt for stor til mig og det er rigtigt irriterende!
Jeg kan sagtens passe den uden alt for klare associationer i retning af farvestrålende telt, men optimalt skulle den være en smule mindre og jeg pønser på at håndfilte en lille smule på den, men jeg ved ikke rigtigt om jeg tør, så den idé sover jeg lige på.

Denne dags sidste stråler yder ikke rigtigt retfærdighed til silkens gnister i garnet, men man kan godt se den patchworkeffekt alle trekanterne laver, det ser helt fantastisk ud og indtrykket er ikke nær så rodet som jeg havde forventet, men farverne er også stemt rigtigt fint af mod hinanden.

Selvom jeg er utilfreds med størrelsen, så har det været et helt utroligt tilfredsstillende og dejligt stykke håndarbejde at lave. Kvaliteten i fibre og mønster har båret mine middelmådige evner igennem og frem til et resultat, der er blevet rigtigt godt.

Når jeg har glemt hvor mange sting jeg har syet i detteher strikketøj (jeg hader montering!!) så vil jeg rigtigt gerne lave een til, men dennegang med den rigtige løbelængde på garnet.

På trods af min modvilje mod syningen, trækker modulteknikken og trekanterne alligevel så meget i mig, at jeg omgående kaster mig over en mini-hex-udgave af vesten. Planen er at pusle lidt færre hexagoner sammen til en vest der kan passe en 1½ årig pige og den hemmelige plan er at få mig lidt flere erfaringer med løbelængden, så jeg er helt skarp til en vest mere til mig sæl'!

Opløb

Alle brikkerne er strikket og omhyggeligt afkrydset på modelskitsen.
Ender er hæftet og brikkerne skal bare lige syes på resten af vesten, og så skal der lige hækles en kant.
Jeg er færdig liiiiige om lidt.

Hvor ér det bare smart!

Sådan et krydsnøgleapperat er sørme en praktisk dims!

Godtnok er der noget over garnnøgler i kuglefacon og mange forskellige farver i garnkurven, men sådan nogle ta-tråden-fra-midten-af-nøglet-nøgler er nu lidt mere strikkevenlige.
Vældigt fascinerende vikleri for en langmodig sjæl med lidt for god tid på sådan en sommerfredag - så jeg har underholdt mig vældigt med at lave krydsnøgler af forhåndenværende garn i dag.
Så må man bære over med det ret kedelige ikke-design, for køn er plastiksagen altså ikke.

Maler-Mille

Datter er afsted på børnemusikfestival og jeg benytter mig af lejligheden til at male ude på hendes værelse. Der skal være hvidt.

Jeg havde havedøren og alle vinduer åbne mens jeg malede og formanede nysgerrige, teoretisk set lydige hunde om at blive ude og ikke trampe rundt i min maling. Og det gik fint, ihvertfald til jeg vendte ryggen til....



Fine poteaftryk hele vejen gennem kælderen og ind i huset...ser faktisk ret hyggeligt ud, så poten på trappen får lov til at blive (men gulvet i kælderen ér vasket)

Jeg samler og monterer og en gang imellem ser jeg op og må sætte mig af begejstring over hvor flot farverne spiller og hvor fint trekanterne danner deres patchworkmønster.
Men det er svært at bevare overblikket og hvor-kom-jeg-nu-til så det tager lidt tid at anbringe brikkerne rigtigt.

De sidste brikker strikker jeg sammen i sære faconer (for at slippe for at sy dem) med blikket stift rettet mod skitsen det viser hvor modulerne skal anbringes i forhold til hinanden, og krydser hver trekant af undervejs, efterhånden som jeg strikker dem.

Det er meget spændende og selvom jeg godt kunne undvære alle de madrassting, så appellerer det også stærkt til min forkærlighed for puslesil og det er dejligt at de vesten tage form.

Billedligt talt

Anne har fundet på at oversætte en sjov billedleg og jeg kunne heller ikke dy mig for at se hvilke billeder der kommer frem når jeg søger på mine svar på 12 spørgsmål (man skal vælge et billede fra den første resultatside):

1. Mit navn
2. Min livret
3. Mit yndlingsdyr
4. Min yndlingsfarve
5. Min “Celebrity crush”
6. Min yndlings drik
7. Mit drømme ferie mål
8. Min yndlings dessert
9. Når jeg bliver ældre vil jeg være
10. Det jeg elsker mest i mit liv
11. Mig beskrevet med ét enkelt ord
12. Mit Flickr-navn

Se mere om hvordan man gør hos "Hverken fugl eller fisk"