Jeg samler og monterer og en gang imellem ser jeg op og må sætte mig af begejstring over hvor flot farverne spiller og hvor fint trekanterne danner deres patchworkmønster.
Men det er svært at bevare overblikket og hvor-kom-jeg-nu-til så det tager lidt tid at anbringe brikkerne rigtigt.

De sidste brikker strikker jeg sammen i sære faconer (for at slippe for at sy dem) med blikket stift rettet mod skitsen det viser hvor modulerne skal anbringes i forhold til hinanden, og krydser hver trekant af undervejs, efterhånden som jeg strikker dem.

Det er meget spændende og selvom jeg godt kunne undvære alle de madrassting, så appellerer det også stærkt til min forkærlighed for puslesil og det er dejligt at de vesten tage form.