Det tog lang tid og forløb på en lidt anden måde end jeg havde ventet, men efter (bagefter, selvfølgelig) at have googlet "Zepto Kundeservice", kan jeg se, at jeg endda slap billigt, nemt og hurtigt. Men nu er min alsidige følgesvend tilbage, jeg er glad og næppe længere kunde hos Zepto.
Siden sidst har jeg prøvet at spinde "restegarn" efter et kort dyk i min kasse med små uldstumper, der er blevet i overskud, og spundne garn-rester fra spolerne til min rok, der er blevet trukket af og gemt med henblik på inspirerede stunder som sent sidste lørdag over noget spændende i fjernsynet.
Jeg fandt kartemaskinen frem og kørte en tot marineblå og lidt turkis merino igennem en gang uden at tænke for meget, sammen med en håndfuld løst håndtenspundet garn, som jeg klippede i små umage stumper.
Og så på rokken, stadig med det meste af min opmærksomhed på tv-skærmen, afhaspet, vasket og tørret, så søndag morgen kunne jeg tage resultatet i øjesyn:
Jeg ved ikke rigtigt hvad det skal blive til, og jeg tror det bliver irriterende at strikke af, men jeg synes garnet er helt vildt flot.
Midt i januar faldt Karin over et spændende projekt og selvom jeg hverken er specielt fascineret af matematik eller havde tid til et strikkeprojekt mere på det tidspunkt, blev jeg alligevel så nysgerrig, at jeg kiggede på Möebius-strik på nettet i nogen tid, dog stadig uden at forstå hvordan sådan et strik fungerede. "Slå masker op bagpå de masker man først har slået op" ....?hvad?
I februar kom min spindeforening så med lidt mere vejledning og efter at have læst dén, slået masker op, bandet, trævlet op og kigget lidt mere på nettet, lykkedes det omsider, og pludselig klirrede ruderne, hundene gøede og jorden rystede da ti-øren faldt og jeg kunne se hvordan sådan en möebius virker. Men det er svært at forklare og jeg bliver lidt let i hovedet når jeg tænker på hvordan det kan lade sig gøre. Det er lidt ligesom at se på de der synsbedrag-billeder, med uendelige trekanter eller elefanter med 4...nej 5? ben.
Her er et billede af möebius med opslagsmaskerne i restegarn som jeg ikke har pillet op, for at vise, at man slår masker op i midten og strikker udad derfra (jep, det lyder som volapyk, når man ikke er medlem af den hemmelige loge af möebiusstrikkere)
Da garnet skifter farve, kan man måske også få en fornemmelse af det der med, at man strikker udaf fra midten af båndet
Og her er den færdige "krave".
Den er strikket af en uld og silkeblanding i "bærmispel"-indfarvning fra Birthe Ps Garngalleri. Jeg har delt fibrene i to på langs, kartet den ene del sammen til et ensfarvet bundt og spundet det sammen med den anden halvdel, som er spundet efter farveforløbet. Det giver et ret skønt, akvarelagtigt farveforløb, og farveholdningen er meget smuk og efter mit hovede i afdæmpethed.
Mønsteret er noget velovervejet ret og vrang noget, der ligner pile når man kigger nærmere på det, der er slået 80 masker op på p. 4,5 (det blir til 159 masker når man har strikket masker op på bagsiden) og det passer fint til en lun krave til min halsbetændelses-rebound-ømme hals.
2 kommentarer:
God bedring med halsbetændelsen, Annie! Og godt at høre, at du har fået din bærbare igen.
Selv om jeg ikke er medlem af den hemmelige loge af möebiusstrikkere, synes jeg at det er utroligt smukt, hvad du viser. At garnet forvandler sig i farverne minder mig om min barndoms forvandlingskugler :-)
Ja, jeg er ret begejstret for de indfarvninger som et par af mine med-spindesøstre laver, det er spændende at spinde og sjovt at strikke, når arbejdet sådan gradvist skifter frave. Og du har fat i noget, det minder faktisk lidt om forventningen ved forvandlingskuglerne =)
Send en kommentar