En lille vendevest

Jeg tror jeg har fået en monterings-baktusse, jeg er ihvertfald blevet frygteligt sløv til at få syet sammen, hæklet kanter, hæftet ender og den slags, der jo ellers markerer afslutningen på veludført dåd.
For nogen tid siden syede min mor en børne-trøje sammen, der havde været færdig i et lille års tid. Og jeg har stadig ikke taget mig sammen til at udvælge og montere nogen knapper.

I går lykkedes det mig dog at hæfte ender og vaske den Cobblestone jeg har strikket til min flinke mand (ikke uden et hemmeligt ønske om at han ikke kunne passe den, så jeg selv var nødt til at beholde den. Den passer fint, i øvrigt.)
Og siden det nu viste sig at været ret så tilfredsstillende, fik jeg hæklet kanter og syet knapper i en mini-vendevest, det er tænkt som en julegave, så bare lad som ingenting.....selvom den blev så fin at jeg er nødt til at vise et billede

Garnet er spundet af eet af mine første forsøg udi fiber-farvning, og resultatet er en anelse mere lilla end billedet antyder. Kanterne er rå-silke og holder rigtigt godt sammen på vestens facon.

Mens jeg fortsat undgår de der vanter i mønsterstrik, har jeg strikket lidt på en hættetrøje til søn og trævlet et strandet pige-kjole projekt op, så jeg nu kan tage fat på endnu en Fiona, som jeg jo synes er en helt vidunderlig model og jeg har lækkert "supersoft" garn i en dejlig mørklilla farve, som råååååber på at blive til pynt og begejstring.

Jeg har dermed fire strikkeprojekter på standby, jeg der ellers hader løse ender. Men jeg kan åbenbart rigtigt godt lide at begynde på ting, så så må det bare lige tage lidt længere tid at blive færdig.