Da vi kom hjem, ville jeg lige lægge min kolde næse ind på min søde mands hals, mens han sad ved computeren i kontoret, men i stedet for at snige mig ind på ham som jeg havde tænkt mig, gled jeg og lavede en ret klodset piruette ned af de to trin til kontoret og tog af med venstre arm.
Det kunne den ikke holde til.
Når jeg gør noget, gør jeg det grundigt, men med lidt held slipper jeg for operation, skruer og beslag, så jeg krydser fingre. På den anden hånd, ihvertfald.
6 kommentarer:
Stakkels dig. Det var dog noget værre skidt. Uden brugbare hænder er der jo ikke ret meget af det ,der er sjovt og kreativt, du kan. Håber du undgår operation.
Heldigvis er det kun den ene hånd og heldigvis den venstre. Men en af mine første tanker, da jeg opdagede de nye besynderlige vinkler på mit håndled, gik faktisk i retning af hvilket håndarbejde jeg kunne lave med een hånd =)
Når sener og muskler er kommet sig over den hårdhændede behandling regner jeg med at jeg nok godt kan spinde lidt. Indtil da må jeg læse. Jeg har heller ikke hjerne til ret meget andet på stærk smertestillende medicin, og regner med at kunne læse de samme bøger igen om en måned uden at kunne genkende eet eneste ord =D
av-av-av da for pokker! Stakkels dig! Nå - men så skal du jo heller ikke lave mad und so...
God bedring!
Linda, du har ret! Jeg glæder mig også til at blive frisk nok til at nyde det.
Du er bare SÅ uheldig Annie.
Jeg sender en lille fe med knoglehelende evner, til at drysse over dit håndled.
Knus,
Synne
Faktisk føler jeg mig en lille smule heldig, Synne, når nu det skulle være. Klodset måske nok, men ikke uheldig.
Det var jo for eksempel ikke højre arm. Eller dem begge. Og det skete ikke dagen før, hvor der nok havde været væsentligt mere kaotisk på skadestuen.
Og så må jeg prøve at få det bedst mulige ud af al den tid jeg pludselig har fået spillet i hænde, og få læst nogle bøger og så'en....
Send en kommentar