mandag den 15. februar 2010

Brækket arm-blues part 117

For en uge siden fik jeg så omsider min gips af.
Det var en rystende oplevelse.

Det gjorde ikke ondt, men gensynet med min arm, der efter fem uger i "eksil" bag et par centimeter bandager slet ikke føltes som min gode gamle venstrehånds-ven, var chokerende og ret så blottet for gensynsglæde. Tværtimod blev jeg mindet om sidst vi sås, hvor håndleddet var ny-brækket og gjorde ret så ondt.

Ret hurtigt fik jeg en ny skinne på, og selvom jeg ville have forsvoret det, var det rigtigt dejligt at få armen pakket ind igen.

Og så omgående til ergoterapien, som jeg siden er kommet til at holde vældigt meget af. De er virkelig gode til at puste til lidt håb og tro på at det håndled nok skal komme til at virke igen, selvom det sidste mandag var stift og svækket efter fem ugers gips.

Nu går det bedre, og jeg har genoptaget både spinding og strikning.

Husene er fra Kastanie-strik og ret så vanedannende at strikke. På et tidspunkt må jeg tage stilling til hvad de kan, men foreløbig klæder de mit nørklehjørne for helt fortryllende vis, mens jeg arbejder videre på min lillebitte by.

Lige før jeg fik gipsen af, farvede jeg lidt fibre sammen med datter, der agerede venstre hånd og minutiøst parerede ordre, bortset fra distraherede afstikkere til mobiltelefonens livsvigtige sms-linie direkte til Verdens Ottende Vidunder, der altså ikke længere er mig, hendes mor *suk*


Det blev blandt andet til disse blå-grønne fibre, efter jeg havde ladet mig inspirere af et billede af en isfugl

Jeg er meget tilfreds med farven på fibrene, men på garnet er fibrene (og farverne) blevet pløret lidt vel meget sammen, så det skal lige ligge lidt mens jeg tænker over hvad det kan bruges til.
Jeg har stadig slet ikke kræfter i brækket-hånd til at trække fibrene i et kartebånd fra hinanden, så jeg var nødt til at køre dem en gang gennem kartemaskinen og så spinde fra batt'sene, måske var det dét der gjorde at farverne blev lidt for blandede.

Næste spindeprojekt venter i kulissen i form af et valg: Enten nogle frygteligt fristende angora-silkefibre fra Karin, eller resten af de hjemmefarvede fibre fra forleden i nogle rosa og blå farver, som datter omgående faldt for og begærer spundet og strikket til en vendestriksvest. Måske kan sådan en bestikkelsesgave bringe mig lidt op på popularitetslisterne igen, så jeg overvejer sagen nøje.....






2 kommentarer:

fru nielsen sagde ...

Hejsa Anni
Hold da op hvor smukt uldfiber du har fået farvet.
Synd at din arm ikke helt vil endnu, men det skal nok komme. Jeg kender så godt den utålmodighed der kan snige sig ind.
Knus jette

Annie sagde ...

Heldigvis er der små fremskridt hver eneste dag, så jeg ender nok med at være så god som ny igen =)