Er det blot et bi-bo til din Bee....Bo?

Ja, et bi bo er lige hvad det er! Jeg har et fuldstændigt dødt sted på det punkt i hjernen hvor sy-evnen sidder. Jeg kan akkurat sy sømme på strikketøj, selvom der sommetider skal nogen overvindelse (og i enkelte tilfælde et glas vin) til for at få det til at makke ret uden spontan selvantændelse, men hvis man smider en symaskine ind i ligningen, så er der lagt op til drama og katastrofefilm i stil med de værste bio-baskere. Så jeg forsøger så vidt muligt at undgå risikoen.

Heldigvis kender jeg en både klog, kreativ og uhyre tålmodig og hjælpsom kvinde, der gerne tager en udfordring op, og forbarmer sig over mig, når jeg kører fast i sy-projekter, før jeg overhovedet er begyndt, og hun har - efter nogen hovedbrud og vist også en ukarakteristisk mængde bandeord - præsteret denne fine taske til min Bee:

Tasken er indrettet så man håndterer rokken på højkant, jeg har sat filtdupper på den ene side af rokken, så den er beskyttet på dén led også. Og så har tasken både håndtag og bærerem, så rokken nu er særdeles nem at håndtere og transportere. Og god plads til både spoler og fibre ved siden af rokken.

Ved nærmere eftersyn tror jeg faktisk at min højtskattede dybe strikketaske (som-gerne-må-bruges-selv-om-man-ikke-medbringer-strikketøj også) lige præcis passer ned mellem rokken og siden af tasken, hvor genialt er dét lige?!

Sidst min mor besøgte mig, bladrede vi lidt rundt på engelske World of Wool og en lille uges tid efter kom der en pakke med spændende fibre:

  

Blandt andet har jeg bestilt nogle "sokkefibre" af superwash merino/nylon, som jeg så farvede, spandt og nu er i gang med at strikke sokker af:

Måske er garnet spundet lidt vel fast, men jeg har aldrig prøvet at strikke sokker af håndspundet før, så jeg er spændt på hvordan det holder og må jo lige prøve mig frem. Garnet er i hvertfald kønt og blødt og jeg glæder mig meget til at slide de her sokker op. De er strikket fra tåen og op og med timeglashæl og ingen af delene har jeg prøvet før, men jeg kan rigtigt godt lide at strikke nedefra - så kan man jo stoppe når man ikke gider mere - og hælen er nem at gå til.
Som en del af min genoptræning af brækket arm, foreslog  spurgte tiggede jeg om tilladelse til at strikke uden skinnen på, og det har vist sig særdeles effektivt for både humør og bevægelse, især i mine fingre. Jeg arbejder stadig på at få indført strik som rutinemæssig genoptræningsmetode, men selvom det rent faktisk lykkedes mig at flashe sokkestrik i ergoterapi-centeret i dag og involvere to terapeuter og en enkelt medpatient i projektet, så ser det ud til at have lange udsigter.

Da jeg farvede sokkefibre, farvede jeg også en portion angora.

Lidt eksperimentel farvning i grønne og limefarvede nuancer (ikke så blåligt som på billedet).
Det mest interessante med farvning af angora er, at fibrene bliver helt u-flyvske af opvarmningen, og som tørre kan de spindes fint og let direkte fra de små-filtrede, uglede totter, som anes på billedet, uden den sædvanlige nysen og fnysen og tænderskæren over flyvsk kaninpels overalt. Og garnet bliver fint og loddent som hvis man havde spundet af de ubehandlede fibre, for mit vedkommende endda en del pænere, fordi jeg bare har rigtigt svært ved at spinde "vild" angora (og gnide mig i næsen samtidig).
I Spindeforeningen har vi generalforsamling på søndag og jeg har tænkt mig at tage mine tæmmede angorafibre med. Jeg skal følges med en anden spinder, der er meget dygtig til at spinde angora, og jeg vil gerne lige høre hendes mening om mit "tæmmede" angora. Og måske har hun en forklaring på hvorfor de gør som de gør efter farvning/opvarmning.