F

Søn går i børnehaveklasse, og her er de meget fremme i skoene med hensyn til at tale om bogstaver og han kan således - på fonetisk vis - stave utroligt mange ting ved at lytte sig frem til bogstaverne. Det er for eksempel er ret cool (og tankevækkende) at høre ham stave sig frem til ISPN (ispind) eller ØIØ (øje), men de fleste af ordene får han rigtigt fat i, bortset fra de hemmelige, stumme d'er der smutter de fleste gange.
Det er også en god leg at nævne et bogstav og så finde på en masse ting der begynder med dét og dét havde den entusiatiske lærerinde på skolen også gjort forleden, da de talte om bogstavet F, fortalte Søn sin far i går aftes, da han blev puttet.
Lærerinden havde skrevet et F på tavlen og alle de søde børn havde rakt fingeren op, og nævnt et ord der startede med F, og dem havde lærerinden så skrevet på tavlen. Far. Frem. Fed. Flot. Fin.
Mads havde også rakt fingeren op og sagt: Fuck.

Det ville lærerinden til søns forundring ikke skrive på tavlen, men hun havde dog givet ham ret i at det startede med F.