Teater-weekend

I weekenden indløste jeg fødselsdagsgaven fra min mand og tog på Nørrebro Teater og så "En skærsommernats komedie".

For en gangs skyld strejfede tanken mig om hvorvidt jeg måske havde skruet forventningerne for højt i vejret, men dét havde jeg bestemt ikke!

Det var et skønt stykke, finurligt skruet sammen af Shakespeare, standup og teater som teater skal være. Og helt fantastisk't morsomt var det.

Bagefter spiste vi på den australske restaurant Reef 'n beef og selvom jeg ikke spiste hverken krokodille eller kænguru, var det en virkelig god middag, ikke mindst på grund af desserten "Death by Chokolate".

"Ja ja," tænkte jeg...."7 små chokolade desserter tager ikke pusten fra en ægte entusiast".

Og det gjorde de da heller ikke, men...oh....wau!

Dét var Chokoladedesserten over dem alle og den efterlod mig ør af begejstring, med en lillebitte chokoladeforgiftning, der gjorde mig glødende varm i kinderne og helt lettet over spadsereturen i frostvejr tilbage til bilen.

Ellers har weekenden ikke budt på de vilde udskejelser, omsider er influenzaen nemlig slået ned hjemme hos os, efter at vi til min udelte forundring er gået fri gennem de epidemi-agtige tilstande der har hersket blandt venner og familie i december.

Min mands datter var syg nytårsaften, og hun er ikke rigtigt kommet sig endnu, så hun hentede dynen op på sofaen igen lørdag, og Søn har haft feber siden torsdag, men har nu varieret med søløvehoste og natlig hiven efter vejret, der lørdag nat sendte mig ud i nattekulden med brændvarmt barn, dyne, nattøj og - brrr - bare fødder. Efter lidt dyne-mumificeret tid på køkkenbordet med åbent vindue og klart frostvejr var han dog frisk igen og selvom man sover vældigt let med sådan et hostende barn i sengen, så har han ikke haft så slemme hosteanfald siden. Og han er heldigvis i et vældigt humør og feberen falder, så det skal nok gå.

Syge børn i sofaen giver masser af tid til mig i "fodenden" med striksager. Jeg strikker stadig på Pisa-vesten, men har også haft travlt med et andet, vældigt hemmeligt barselsgaveprojekt til en veninde der godtnok først har termin i februar, men som har været "tvangsnedlagt" hjemme på sofaen indtil jul, hvor hun fik lov til at stå op igen og hvor jeg så fik lidt småtravlt, for pludselig kan hun jo føde når som helst. Jeg har omkring en films-tid tilbage på barselsgaveprojektet, og så kan det nok vise sig at hun ender med at gå 14 dage over tiden, men så er det i det mindste ikke "min skyld".

Jeg strikker også lidt på et smalt tørklæde i Noro-sokkegarn og Midwest Moonlight mønstret. Jeg er meget begejstret for noro-farverne, men garnet er nu lidt besynderligt ujævnt og let stift af et sokkegarn at være, synes jeg og jeg håber det bliver blødere af at blive vasket.

Og så til sidst - helt uden relevans - et billede af en rodet bunke trætte børn på vej til Jylland lige før nytår.