mandag den 23. november 2009

Hvor snedig er man så...?

Engang vaskede min gode mand en af mine yndlings hvide skjorter sammen med noget der gav den en yndig lyseblå nuance og siden har jeg været chef for vasketøjet. Uden den store begejstring dog og alle i huset bliver af og til glædeligt overraskede over at genfinde et stykke tøj de helt havde glemt de havde fordi beklædningsgenstanden har tilbragt lidt vel lang tid på bunden af vasketøjskurven.
Nåmen så skiltes sål og overlæder på søns SFO-indesko u-limeligt fra hinanden og nye futter måtte der til. Og er der noget der er sjovt og dejligt at fremtrylle, så ér det filtede sko!
Man kan blive lidt modløs når man sidder med det slaskede stykke striksag uden facon, men stor er magien og begejstringen når man så - efter en 40 graders vask (vupti - både filtsko OG svind i vasketøjskurven på een gang!!) - kan vikle et par dejlige futter ud af lidt vasketøj.

Søn var heldigvis passende begejstret, selvom han godt kan være lidt af en mode-tyran, der sjældent er enig med sin mor om hvad der er fedt og hvad der er coool't
Et nyt par til datter er på vej i vaskemaskinen og jeg begynder så småt at frygte at løbe tør for vasketøj *tøhø

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Du siger bare til, Annie - så skal jeg FLUKS ryste op med noget vasketøj. Det skal ALDRIG blive et problem;-)))))))))))))
Jeg bryder sammen og tilstår at have købt filtede sutter til de små kære i England - pink med farvede kugler i spidserne, sutterne er sådan lidt i stil med Mester Jakel-sko. De er bare så fine, og jeg håber, de bliver glade for dem og får dem brugt.