onsdag den 2. december 2009

Fåreklipperdebut

For en lille uges tid siden slagtede min svigerfar sine to gotlænder-lam. Siden foråret har jeg beundret deres fine pels, så efter slagtningen gemte han skindene til mig og igår havde jeg så min debut som fåreklipper.
Skindene havde tilbragt et par dage på græsplænen (i regnvejr) og et par dage i tørvejr på et par savbukke. Jeg kiggede til dem da de var nyslagtede og dér syntes jeg godtnok de lugtede meget stramt, men da jeg klippede dem i går, duftede de bare af lanolin og rent får.

Først en lille grovrensning af skindet. Lammene havde gået i en fold med et dejligt gran-hegn, så der var lidt pinde og nåle, men overraskende få, synes jeg. Og nemme at pille ud.



Udenpå så pelsen ret brunlig ud og inderst var den fuldstændigt sølv-grå. På det ene lam var pelsen meget krøllet inderst, på det andet (dette) var pelsen mere glat og meget, meget tæt. Det "glatte" lam klippede jeg næsten dobbelt så meget uld af, som af dens tvillingebror med den krøllede pels.

Jeg får næppe nogen præmie for den ujævne klipning. Den pels der sad tilbage inderst på skindet var super blød og fuldstændigt fri for skidt og snavs.

Før vask...jeg glemte at veje, men der forsvandt godtnok en hel del mørkebrunt mudder i afløbet, og den uld der nu ligger til tørre på mit badeværelsesgulv, ser nu heller ikke ud til at være udpræget brun.

Efter vask i følge anvisninger fra Spindeforeningens forum var ulden fra det mest krøllede lam fuldstændigt silkeblød og forbløffende u-filtet, nærmest lige til at spinde. Ulden fra det andet lam var filtet en lillebitte smule, men kunne nemt trækkes fra hinanden.
Jeg er begyndt at fantasere om uldtrøjer og spinding af gotlændergarn og føljetonen fortsætter...


4 kommentarer:

Fru Sørensen sagde ...

Ih altså Annie:-)
Jeg kan godt forstå din glæde over gotlændernes dejlige uld, især af nogle dejlige lam. Jeg lærte at spinde af gotlænderuld, og jeg har strikket en alpelignende hue af det. Det er min favorit i regnvejr, for den er faktisk nærmest vandtæt, selv om den ikke er filtet. Det er genialt til huer, vanter og udetrøjer.
Rigtig god fornøjelse med fiberen.
Hilsen fra Kirsten

Annie sagde ...

Hej Kirsten
Jeg fik engang adskillige kilo uld fra hans voksne får og fik ulden vasket og kartet hos Renee Darley. Fårene havde han klippet i folden, oppe under det herlige grantræs-hegn. Resultatet var, at Renee var i fantastisk julestemning da jeg hentede ulden sidst på foråret og selv nu - adskillige år efter - dufter ulden og garnet derfra af gran :D

Anonym sagde ...

Tak for en interessant blog

Annie sagde ...

Selv tak, anonyme læser.
Jeg håber du har haft en fornøjelig rundtur i mit uldne univers =)