tirsdag den 22. december 2009

You try and try again...

Okay, første forsøg på væven var mere lærerigt end brugbart, andet forsøg blev udført i hjemmefarvet rødt "supersoft" garn i både trend og islæt og selvom jeg ihærdigt forsøgte at undgå at "stampe" islættet for hårdt sammen, så var det færdige stykke stof alligevel lidt vel fast i det. Så det blev en taske, men en ret så smart een synes jeg.
Tasken er et lidt kort tørklæde lagt sammen med en ekstra fold i midten, så der lissom er to rum, og så en frynset ende som klap. Og så syet sammen i siderne og så en flettet skulderrem - voila!
Tredie forsøg gik rigtigt godt!

Igen brugte jeg supersoft i både islæt og trend, denne gang farvet til lejligheden og IKKE - som det ellers ser ud på billedet - i rødt og gult, men derimod i bordeaux/lilla og hvinende limegrøn.


Jeg gjorde mig meget umage for at væve super løst, faktisk så løst at det føltes en smule sjusket og hullet, men resultatet efter vask blev også lige som jeg ville have det: Blødt!

Blødt som blødt strik, og nu har jeg et nyt yndlingstørklæde og flere på vej så snart jeg har tid til at farve igen.

Billede før vask:


Jeg har brugt reklamer, fra den uendelige strøm der tilflyder vores postkasse i disse dage, til at lægge om begge ender af trend*ehm*rullerne (...den ene hedder tøjbommen, hvad er det nu den anden hedder?) i stedet for "kraftigt papir" og det virker fint med sådan en udfoldet jysk sengetøjsreklame mellem trendtrådene.

Ingen kommentarer: