fredag den 20. november 2009

Oh Happy Day!

I foråret anskaffede husstanden sig fire silkehønsekyllinger. De var sådan halvstore kyllinger da vi fik dem, men eftersom silkehøns bliver ved med at være dunede var det svært at sige hvornår kyllingerne blev til høns.
Men ingen æg kom der, selvom de ifølge alt hvad jeg kunne læse mig frem til teoretisk set burde være begyndt at lægge æg i løbet af sommeren.
Jeg havde vænnet mig til tanken om, at jeg nok måtte vente til foråret, hente fire æg og så se mine høns lægge sig skruk af bar' forårsfornemmelser.
Men SÅ forleden, da jeg måtte genne høns i læ for stormen (de er ikke så kvikke at de nødvendigvis søger læ af sig selv, selvom regnen pisker ind under hønsehuset hvor de ellers ynder at sove), fyldte jeg lige et ekstra lag halm i hønsehuset og SÅ! Så lå der to æg!
Stor begejstring, ikke mindst hos søn, der er dybt fascineret af, at man kan lave sådan noget selv, bare ved at putte brød og madrester i noget fjerkræ ude i haven. For ham er en hel del madvarer en slags grundstoffer der...bare er der. Sammenhængen mellem jord og bord er ikke helt gået op for ham endnu, men den interesserer ham meget og det er små mirakler for ham hver gang endnu en flig af mysteriet bliver opklaret.

Efter behøring beundren og fremvisning af æggene, blev de til to bittesmå portioner røræg og toast som de søde børn ærbødigt satte til livs med forbløffede kommentarer om det udsøgte mellemmåltid. Jeg fik lov til at smage en lille krumme æg på størrelse med et punktum, og søn forvissede mig om, at der var så meget smag i de fantastiske æg, at jeg sagtens kunne smage det, selv i sådan en lille krumme.
Det kunne jeg nu ikke, men siden forleden er der kommet et æg om dagen, og det er ligesom at åbne en låge i julekalenderen at kigge i hønsehuset om eftermiddagen efter skole og arbejde(efter først at have tjekket tidligt om morgenen før skole også, selvfølgelig) og mine søde børn er blevet usædvanligt opmærksomme på hønsespanden.

Og min mand har nikket indforstået til mig og sagt, at de to æg godtnok var de dyreste æg han nogensinde havde set, men at det rigtigtnok var en herlig idé jeg fik i foråret, da jeg ville have høns.

3 kommentarer:

Karin Hørkilde sagde ...

Jeg husker endnu TYDELIGT det postyr, der var i hønsehuset, første gang een af hønsene havde lagt et æg. Der var en kaglen og en kommen til, og Søren var da helt sikker på, der var eet eller andet RIVENDE galt;-)) Og sådan er det faktisk stadigvæk. Hele flokken giver os HØJLYDT besked, når der er blevet lagt et æg. Høns er faktisk bare SUPER-gode at have, de spiser næsten alle rester fra køkkenet og kvitterer med de lækreste æg. Jo, dem kan man skam godt prise sig lykkelig for at have i haven. Knus fra en glad hønse- og kaninejer.

Annie sagde ...

Vi kan høre postyr fra hønsehold flere gader væk når der er lagt et æg, men mine sagde ikke rigtigt noget, udover måske lidt ekstra entusiastisk bok'en og skråååk'en da jeg nærmede mig med madspanden.
De har fået nye lyde, men den højlydte annoncering af æg, den har vi ikke hørt noget til endnu.

Karin Hørkilde sagde ...

Måske giver silkehøns ikke sådan hals på samme måde som andre høns? De er jo lidt særprægede i forvejen, kan man da godt sige uden at overdrive! Jeg har haft en enkelt silkehøne; men der var eet eller andet i vejen med den. Den kunne ikke rigtig hoppe på pinden selv, gik sådan lidt mærkeligt og døde da osse tilsidst, så den race har jeg altså ikke specielt gode erfaringer med. Men det er nogen vildt søde høns, og jeg kunne egentlig godt tænke mig et par stykker, når min nuværende flok skal fornyes til foråret. Jeg har kun 2 æg-læggende høns ud af en flok på 6, de 4 andre er TEMMELIG gamle. Men også nogen søde høns, og de får lov at beholde "pelsen" til der er nogen andre, der kan overtage deres plads i flokken;-)