Væverier

Nusj, hvor er jeg glad for min væv!!
Jeg famler stadig mest i blinde, men bliver klogere hele tiden, så det gør ikke noget.
Efter nøje overvejelser (tøhø) sjatfarvede jeg 150g supersoft i sorte og grå nuancer så ujævnt som jeg kunne. Bare op i en farveskål og så sjask, switsh og sprøjt lidt hist og her og over det hele. Da garnet havde tilbragt en nat ved radiatoren, satte jeg det på væven som både trend og islæt, og nogle timer efter klippede jeg mit nye tørklæde af.


Min vinterfrakke er lysegrå, og tørklædet passer rigtigt godt til. Effekten af det sjat-farvede garn på kryds og tværs er flot ujævn og tweedet, jeg kan rigtigt godt lide det. Det er ca. 30 - 35 cm bredt.
Siden betroede min mor mig uden tøven et bundt håndspundet, entrådet, sort garn. Jeg forsøgte mig med to brede lysegrå striber og en rest af det sort-grå fra mit eget tørklæde som trend og så hendes håndspundne som islæt, heller ikke tosset, synes jeg.

Det smalle blå tørklæde er vævet med entrådet angora som islæt. Egentlig ville jeg se effekten af ujævnt garn som islæt, men det ses faktisk ikke så tydeligt som forventet. Trenden er uldgarn, som viste sig at være meget elastisk't, heldigvis har jeg vævet "tyndt", så fastheden endte med at falde rigtigt heldigt ud. Det er ikke så loddent som angora plejer at være, men jeg håber det rejser sig lidt når det er helt tørt og bliver brugt, det er superblødt, ihvertfald.
Angoraen havde jeg forsøgs-farvet, primært for at se hvordan fibrene reagerede på en tur i microen. De filtrede en anelse sammen, men kun så meget at det nærmest blev nemmere at spinde og - som en særlig fantastisk bonus - ingen flyvende fibre overhovedet! Angoraen er nærmest helt tæmmet af farvningen og fælder ikke allevegne som tidligere, herligt!
En spindeveninde fortalte på et tidspunkt at hun havde hørt man kunne "tæmme" angoragarn og få det til at holde op med at fælde, ved at dyppe det i kogende vand. Måske er det dét der er sket med mine angorafibre.

Til sidst vil jeg vise lidt tegninger fra en bog mine forældre viste mig i julen. Det er min farfar der har tegnet mønstrene mens han gik på noget væveskole (?). Han arbejdede vistnok med den slags da han var ung.

Tegningerne ser meget avancrerede ud og er fuldkommen "sort snak" for mig, men nogen af dem er også meget kønne og omhyggeligt udført:

Det kunne være ret cool engang at kunne tyde de tegninger og omsætte nogen af dem til noget vævet.

You try and try again...

Okay, første forsøg på væven var mere lærerigt end brugbart, andet forsøg blev udført i hjemmefarvet rødt "supersoft" garn i både trend og islæt og selvom jeg ihærdigt forsøgte at undgå at "stampe" islættet for hårdt sammen, så var det færdige stykke stof alligevel lidt vel fast i det. Så det blev en taske, men en ret så smart een synes jeg.

Tasken er et lidt kort tørklæde lagt sammen med en ekstra fold i midten, så der lissom er to rum, og så en frynset ende som klap. Og så syet sammen i siderne og så en flettet skulderrem - voila!
Tredie forsøg gik rigtigt godt!

Igen brugte jeg supersoft i både islæt og trend, denne gang farvet til lejligheden og IKKE - som det ellers ser ud på billedet - i rødt og gult, men derimod i bordeaux/lilla og hvinende limegrøn.

Jeg gjorde mig meget umage for at væve super løst, faktisk så løst at det føltes en smule sjusket og hullet, men resultatet efter vask blev også lige som jeg ville have det: Blødt!

Blødt som blødt strik, og nu har jeg et nyt yndlingstørklæde og flere på vej så snart jeg har tid til at farve igen.

Billede før vask:

Jeg har brugt reklamer, fra den uendelige strøm der tilflyder vores postkasse i disse dage, til at lægge om begge ender af trend*ehm*rullerne (...den ene hedder tøjbommen, hvad er det nu den anden hedder?) i stedet for "kraftigt papir" og det virker fint med sådan en udfoldet jysk sengetøjsreklame mellem trendtrådene.

Julehemmeligheder

Åh, det er så svært at strikke-blogge i december, for en hel del håndarbejde handler jo om tophemmelige julegaver, og jeg bliver til stadighed overrasket over hvem der læser med her, så jeg må vogte mine ord og billeder.

Men så er der jo de gaver jeg har fået!
Eftersom jeg har fødselsdag nytårsaften forventes der en ordentlig afhandling af en ønskeseddel fra min hånd i slutningen af november, og efter nogen tids sveden over dén, skrev jeg også "En strikketaske som nogen har fået *kollega fra min boghandlertid* til at sy". Efter lidt betænkningstid strøg jeg den dog igen, for jeg nænnede ikke at belemre kær kollega med min familie, og jeg ville ikke risikere at få en af de turkise strikketasker i kunstlæder, som jeg ellers har set skræmmende billeder af på nettet.
Men så, i begyndelsen af december kom der en pakke. Med lige præcis sådan en taske som jeg havde ønsket mig i hemmelighed. Begejstringen har ikke lagt sig, og jeg transporterer lykkeligt og elegant mine striksager rundt allevegne i den hjemmelavede strikketaske, der er lige præcis som den skal være. Syersken bag er fuldstændigt genial, og udover at være god til at sy - en dunkel håndarbejdsafkrog jeg ikke selv tør bevæge mig ind i - er hun også betænksom og kærlig og klog.

Og billeder skal der til! Lige for tiden er kameraet dog forsvundet, så de kommer liiige lidt senere.

I julegave - lidt fremskyndet på grund af kvindelig intuition - har jeg også fået en Lervad rammevæv.
Det er jo fantastisk spændende nyt land der skal erobres, og nu hvor jeg - efter lidt hovedbrud og adskillige besøg på Youtube har fundet ud af at "warpe" den (sætte trend på....jeg ved ikke hvad det rigtige danske fagudtryk er) og er gået i gang med at væve, er jeg en lille smule blændet af alle de nye muligheder der nu igen ligger for mine fødder. Og en lille smule foruroliget over alle de ting jeg helt sikkert gør på en helt forkert måde, fordi jeg gætter og prøver mig frem. Men det ser fint ud! Og det skrider frem.
Med væven fulgte lidt trendtråd i tynd bomuld, det har jeg brugt sammen med noget rigtigt sjusket spundet totrådet merino/silke og med lidt fantasi - og noget kantbånd til kanterne, der ikke er så pæne i starten - kan det nok blive et fornuftigt "første vævede tørklæde".

Og billeder følger, naturligvis. Så snart jeg får lokaliseret det der kamera.

Tjalfe er blevet far i dag. Efter et herligt besøg af en sød (og tålmodig) løbsk hunhund for nogle måneder siden, er han i dag blevet far til et kuld black tan og ruby Cavalierer. Jeg havde ingen cigarer så han fik et dejlig stykke tørret lever i stedet, for at fejre begivenheden. På søndag tager jeg på barselsbesøg (og så HAR det kamera bare at være dukket op!!)

Jeg har også kartet alt lammeulden og spundet en god portion af det. Den ene ham er stadig silkeblød og den anden - som der er mest af - føles mere kradsende. Men det er supernemt og dejligt at spinde, så jeg har fyldt et par spoler og fantaserer om striktrøjer. Jeg har også for nogen tid siden fået løfte om en ham fra Dana, så jeg venter med at tage endelige beslutninger til jeg har set hvordan sådan en spelsau-ham ser ud og føles, måske kan man blande de to typer uld til en mønstret islænder-agtig sag....

Fåreklipperdebut

For en lille uges tid siden slagtede min svigerfar sine to gotlænder-lam. Siden foråret har jeg beundret deres fine pels, så efter slagtningen gemte han skindene til mig og igår havde jeg så min debut som fåreklipper.
Skindene havde tilbragt et par dage på græsplænen (i regnvejr) og et par dage i tørvejr på et par savbukke. Jeg kiggede til dem da de var nyslagtede og dér syntes jeg godtnok de lugtede meget stramt, men da jeg klippede dem i går, duftede de bare af lanolin og rent får.

Først en lille grovrensning af skindet. Lammene havde gået i en fold med et dejligt gran-hegn, så der var lidt pinde og nåle, men overraskende få, synes jeg. Og nemme at pille ud.



Udenpå så pelsen ret brunlig ud og inderst var den fuldstændigt sølv-grå. På det ene lam var pelsen meget krøllet inderst, på det andet (dette) var pelsen mere glat og meget, meget tæt. Det "glatte" lam klippede jeg næsten dobbelt så meget uld af, som af dens tvillingebror med den krøllede pels.

Jeg får næppe nogen præmie for den ujævne klipning. Den pels der sad tilbage inderst på skindet var super blød og fuldstændigt fri for skidt og snavs.

Før vask...jeg glemte at veje, men der forsvandt godtnok en hel del mørkebrunt mudder i afløbet, og den uld der nu ligger til tørre på mit badeværelsesgulv, ser nu heller ikke ud til at være udpræget brun.

Efter vask i følge anvisninger fra Spindeforeningens forum var ulden fra det mest krøllede lam fuldstændigt silkeblød og forbløffende u-filtet, nærmest lige til at spinde. Ulden fra det andet lam var filtet en lillebitte smule, men kunne nemt trækkes fra hinanden.

Jeg er begyndt at fantasere om uldtrøjer og spinding af gotlændergarn og føljetonen fortsætter...