Nu m. indhold

Arj, jeg er altså ikke så meget for at trække i striktøj'er til ære for fotografer, men jeg er så begejstret for denneher vende-vest, at jeg alligevel ikke kunne lade være.

Den sidder supergodt og er bare så let og behagelig at have på. Og passer så vidt jeg kan bedømme (med mine begrænsede fornemmelser for mode, godtnok) til de fleste tøjstykker i min garderobe.

Jeg har farvet mere sokkegarn i dag:


En bemærkining i spindeforeningens forum fik mig på sporet af urea-salt, som viser sig at være noget landmænd tilfældigvis ved noget om og en lidt nølende forespørgsel til en veninde viste sig at være meget mere fornuftig end jeg først troede, så en pose urea-salt er på vej til mig, og sokkegarn på vej den anden vej.
Men når jeg nu havde en god undskyldning for at erklære undtagelsestilstand i køkkenet og pakke spisebord og omgivelser ind i plastik, kunne jeg jo ligesågodt farve noget ekstra sokkegarn. Især nu hvor jeg jo er sådan een der kan strikke sokker, tøhø, så det blev til adskillige ekstra fed sokkegarn.
Det er meget spændende at hælde farver på garnet og eksperimentere med at blande mere og mindre vand i og at blande farverne med hinanden. At hælde en ny farve ovenpå eller planlægge en stribe farve, der skiller sig ud. Eller "river" som en klog svampefarverinde engang sagde: Når man sætter farver sammen, så skal der være noget der skiller sig ud og "river".
Det er ihvertfald rigtigt sjovt at arbejde med, og når så farverne endelig er fikseret og garnet er kølet nok ned til at blive pakket ud og skyllet op, så mister jeg alligevel hvergang mælet en lillebitte smule af begejstring over de intense farver.