mandag den 1. februar 2010

Jeg ka' karte ka' jeg!

Efterhånden går det godt med at spinde, det er fin træning af muskler og fingre og jeg har fundet en god teknik, hvor jeg skåner resten af armen for drej og træk.

Det går nemmest at spinde af løse batts, så jeg har spundet en masse af mit lammeuld og har kastet mig over at karte fiberrester og uheldige farvninger sammen.


Der er blevet kartet en masse angorafibre i også (dog ikke lige i de fire batts herover) og sådan et herligt, loddent garn kan jo strikkes til hvad som helst. Blandt andet har jeg kartet "røde" angorafibre sammen med en kridhvid merino/cashmere blanding fra Renee. Det blev et kønt, cremefarvet garn, som jeg vil strikke en "halsdims" af, når begge mine hænder kan bruges igen.

Mens jeg har været afskåret fra håndarbejde har jeg haft god tid til at kigge på nettet på rokke. Der foregår ting og sager på den anden side af andedammen, hvor der tilsyneladende er mange flere forskellige rokke i omløb.

Hjemme hos s har vi ikke så meget plads. Eller, faktisk har vi god plads, men eftersom der også skal være plads til væv, kartemaskine og et udvalg af rokke, så kan jeg godt lide rokke, der ikke er store, og tanken om små, ultra-transportable rokke er tiltrækkende - det kunne være dejligt hvis den var nem at have med.

Og sådan faldt jeg over Spinolution og deres "Travelwheel", the Bee, der både er lille, sammenklappelig og meget transportabel. Og designmæssigt meget langt fra noget jeg nogensinde før har set.
(Billederne er lånt fra www.wildfibres.co.uk)
Er det en pålægsmaskine? En gammel båndoptager? En beruset snedker der er gået amok?
Nej, det er....En rok!
Jeg er meget spændt på hvordan den spinder, men den har fået rigtigt gode anmeldelser rundt om på nettet og jeg er meget imponeret over dens ratios der går fra 1:5 til 1:36 og dermed rækker ret vidt udover mine evner og erfaringer, men så er mulighederne der ihvertfald, så er det bare om at komme i gang med at prøve dem allesammen af! Allevegne, den kan nemlig foldes sammen til håndbaggage-størrelse.
Nu skal jeg bare lige vente nede ved postkassen i et par dage....



3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Smukke, smukke bats, du har fremstillet med din kartemaskine!! Og er du SÅ færdig, hvor jeg glæder mig til at høre mere om din rok!! Den ser vildt fed ud. Har du den med til GF?? Sig nu ja................pleeeeease;-))

Annie sagde ...

=)
Jeg har lige fået at vide at min Bee er sendt afsted fra Birmingham her i eftermiddags. Forhåbentlig lander den hos mig i løbet af et par dage og klart skal jeg have den med til vores generalforsamling! =)

Unknown sagde ...

Åhhhhhhhhhhhh, hvor er det spændende. Og fra Birmingham skal det ikke tage ret lang tid at få post!!!!!! uhhhhhhhhhhh jeg glæder mig til at høre mere - jeg er vist næsten lige så spændt som du;-))