fredag den 4. april 2008

Hvad hjertet er fuldt af...

Forleden nat havde havde datter taget sig en vandretur i søvne, det gør hun af og til og vågner så med forskellige grader af forvirring, og forleden havde hun brug for lidt putning hos mor, så i den kulsorte nat stod hun ved min seng.
Jeg var sikker på jeg bad hende hente sin dyne og komme op til mig, men vi var begge søvnige hun forstod slet ikke hvad jeg sagde, men endte alligevel, efter lidt parlamenteren hvor jeg havde en vatagtig fornemmelse af at vi snakkede forbi hinanden, med at hente sin dyne og lægge sig hos mig.
Og så var jeg slukket igen.
Næste morgen snakkede vi om det over morgenmaden og jeg spurgte hende om hun havde været rigtigt vågen, siden hun ikke forstod hvad jeg sagde.
"Arhmen mor", sagde hun: "Du blev ved med at sige jeg skulle lægge min dyne op i gryden, jeg ved ikke hvad du snakkede om".

....


Jeg går ud fra jeg ville plantefarve den....
....og nu blir jeg på det groveste drillet-drillet-drillet! De kan da bare lade være med at snakke med mig når jeg sover og er i gang med noget andet....

1 kommentar:

Karin Hørkilde Jensen sagde ...

Ak ja, Annie - jeg kan godt huske, da jeg spandt mit første, håndindfarvede uld. Jeg spandt og spandt og spandt, og jeg spandt videre, da jeg gik i seng. Jeg tror, jeg drømte om det hele natten - jeg var FULDKOMMEN solgt!! Se bare, hvor det har bragt mig;-))
Knus Karin