onsdag den 20. august 2008

Nede med Helle


Man kan spørge sig selv hvordan jeg er sluppet afsted med at leve af at sælge bøger i adskillige år, uden at have stiftet personligt bekendtskab med Helle Helles bøger. Men der var til næsten alle tider så mange andre fantastiske bøger at vælge imellem, så jeg kom aldrig så vidt.
NU har jeg netop omsider, på anbefaling af en af mine yndlings-eks-boghandlerkollegaer, læst "Nede med hundene" og hvor ér det bare en rørende, morsom og uendeligt sørgelig historie. Skrivestilen er som intet jeg tidligere har læst og måske har jeg drukket for meget kaffe, men jeg synes titlen er god: Ned til hundene, ligesom dernede hvor man går i dem, hundene altså, når man ikke kan håndtere livet mere. Eller bare nede hos hundene, ligesom når man passer sin onkels hunde mens han er på hospitalet.

Bemærkelsesværdig bog, læs den, læs den. Imens skal jeg på biblioteket efter mere Helle Helle.

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Wauw, det lyder godt, Annie! Jeg har ikke læst noget at Helle Helle, men med den anbefaling skal jeg da se at komme i gang.

Annie sagde ...

Den er rigtigt god, Madame!
Og alt for hurtigt slugt, faktisk, jeg ville gerne have haft 100 sider mere.

Lea sagde ...

Læs endelig "Rødby-Puttgarden"...en ret fantastisk bog! :-)

Annie sagde ...

Jeg har skam også reserveret den på biblioteket :o)