Running in the family....

Dengang jeg gik i skole, blandede mine forældre sig ivrigt i blandt andet noget geografiundervisning med et omfattende foredrag om Norge (tror jeg nok, jeg hørte ikke efter) og jeg mener bestemt især min far begav sig afsted til forskellige bestyrelsesmøder i "tide og utide" og min mor var involveret i forskelligt frivilligt arbejde.

Selv startede jeg i elevrådet så tidligt som man nu gjorde det, og fortsatte gennem elevråd, trivsels- og skolebladsudvalg gennem hele min skoletid. Derefter har jeg haft en enestående evne til at blande mig ind i alle mulige bestyrelses-agtige ting, lige fra lokalradio-brugergrupper til min højt skattede spindeforening. Og nu jeg tænker over det, så er jeg faktisk også officer i det online multiplayerspil jeg af og til rydder hjernen med. Du godeste.

For det meste har jeg nydt de ting jeg har involveret mig i, men enkelte gange har jeg haft en fornemmelse af at have taget munden for fuld, så til gårsdagens forældremøde i søns klasse, da der blev spurgt efter kandidater til klassens kontaktforældre, koncentrede jeg mig om at holde vejret og tænke på uforstyrrede tv-aftener med strikketøjet. Og heldigvis - lige før jeg mistede bevidstheden - meldte en flink, ny far sig på banen.

Men næste gang de spørger råber jeg: "Jeg vil!!", for jeg kan jo tage strikketøjet med til kontaktforældremøder...og kage....

Nåmen.....nu til pointen.

I dag var der elevrådsvalg i datters klasse, og med et komfortabelt stemmeflertal (mit udtryk, ikke hendes), tager hun et år mere som klassens elevrådsrepræsentant.

Den slags engagement er ikke noget vi har talt meget om herhjemme, men hun vil bare rigtigt gerne og er meget optaget af at yde en indsats og tage en ordentlig luns af den mulighed for indflydelse som hun får indenfor rækkevidde i elevrådet.

Jeg er stolt igen.

(Fotografens selvportræt med let modvillig, tvangsindlagt hund)