mandag den 19. april 2010

Godmorgen Charlotte!

Jeg har haft travlt. Det har jeg stadig, men det lysner på overskudsfronten, efterhånden som isen bliver tykkere under mine sekretær-sko i mit nye job.
Mine nye kollegaer er utroligt søde og jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde og lære nye ting (ja - nye ting HVER DAG), men efterhånden glider de nye indtryk nemmere ned, og jeg er da begyndt at kunne huske hvad jeg hedder når jeg har fri.

I spindeforeningen er vi igang med en SAL/KAL (spin along/knit along - spind sammen/strik sammen). Udgangspunktet er en opskrift fra spindemagasinet "SpinOff".
Jeg havde et angora/merinogarn liggende, der nærmest dumpede ned i skødet på mig og råbte på at blive brugt, da jeg læste opskriften, så i første omgang sprang jeg spin-along delen over og frembragte denne:


Silkeblød og lækker som angora nu er. Angoraen i blandingen er fra min venindes røde kanin, Pyrus, og det giver striksagen en helt magisk, rødbrun aura. Meget lækker halsdims, som jeg omgående har foræret kaninejeren, der uden tøven donerer al sin angora til mig.

Nåmen mønsteret til denne "Frosty Morning Cowl" er supernemt, så nu har jeg spundet garn til een til:


Farverne er lilla, bordeaux og et skvæt turkis for at give lidt "kant" på grå BFL/ hvid silke og selvom jeg har været noget skeptisk over udfaldet af den farvning, synes jeg garnet er blevet rigtigt fint, og den turkise virker godt når den bliver spundet.

Senere skal jeg i gang med noget mere angora-blanding, jeg er meget begejstret over så fint merino/angorablandingen ovenfor virker, så jeg tager gerne lidt kaninpels i næsen med, for sådan et lækkert resultat.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er godt at se du er på igen.
Lækre ting du får lavet, og ja du ved jo jeg var begejstret for dit uldbånd. Jeg er blevet færdig med de første 200 gr. af den røde/orange, det blev til 927 meter så det er ok nu skal jeg bare finde ud af om jeg skal fortsætte med de næste 200 gr. i samme farve.
Kh Charlotte

Annie sagde ...

Hvordan kan man undlade at opdatere, når man ved du trofast kigger efter livstegn =)

Jeg synes det vil være heroisk og tappert hvis du fortsætter med den orange! Løbelængden lyder fin, så måske gælder det om at fortsætte når man ér i gang

Unknown sagde ...

Jeg er enig med Charlotte i, at det er SKØNT at se dig her igen, Annie. Vi har savnet dig!!!!!!! Fine, fine ting du får lavet - skal du ikke snart have en kanin eller hvad?????