mandag den 28. juni 2010

Guidet tour gennem god idé

Jeg får tit idéer. Mange dvæler jeg ikke længe ved, andre holder længere og enkelte prøver jeg af, hvis de føles gode. Den her idé føltes indlysende god, så da jeg fik en uventet fridag i fredags overlod jeg mig i kreativitetens vold, og dette er hvad jeg stod med lørdag eftermiddag, da jeg kom ud af trancen igen:


Jeps, to stykker maskinstrikket og farvet....strømpegarn!
Jeg er for nyligt blevet færdig med en cardigan strikket i spraglet strømpegarn. Det tog ret lang tid og undervejs havde jeg rig lejlighed til at forundres over de der farveforløb man finder i nogen strømpegarner. Det kunne være fedt hvis man selv kunne farve noget lignende, især de laaaange farveforløb ala noro, men selvom jeg har lavet meget lange fed garn, er der jo alligevel en grænse for hvor langt sådan et farveskift kan blive og den grænse er slet ikke i nærheden af der hvor jeg gerne ville hen. Men så pludselig vidste jeg hvad man skulle gøre: Farve på strik, selvfølgelig!
Og så kunne man lissågodt lige slå et slag for tilnærmelsesvis ens sokker også og lave to gange 50 gram i hver farve, ing.

Effekten af farveskiftene er ret bemærkelsesværdig, når den bliver omsat til en strømpe:


....striber, der glider over i hinanden - jeg er begejstret, det ser fantastisk ud, så søndagen gik med at strikke strømper...Og det går stærkt når man liiiiige skal se hvordan det bliver når man kommer hen til næste farve.

Jeg har lavet flere strømperuller, og der kommer flere endnu så snart jeg kan slippe mit eget strømpestrikketøj.

Disse ruller er til salg for 120,- pr. 2 ruller i samme farve (1 rulle = 50g = rigeligt til en strømpe).
Skriv til mig på annie(a)thekla.dk hvis du er interesseret.
(Alle er solgt)



Data: 2 gange 50g pr farve, løbelængde 150m pr. 50g, pind 2-2½, 70% uld og 30% polyester.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det ser brand godt ud, og en simpel og ligetil ide, når først du får synliggjort den. Beundrer din evne til at angribe udfordringen med ægte innovation og kreativitet.

Annie sagde ...

Wau, tak for rosen, Susse!

Britta S sagde ...

En anderledes og meget spændende måde at gøre det på. Det må prøves en dag ved lejlighed.

Hygge-Strik sagde ...

Det var nyt, det har jeg aldrig set før, meget smart.