Første forældremøde

Første skoledag er en uendeligt spændende dag for vores 5 - 6 årige og første forældremøde er næsten ligeså spændende for børnenes forældre.

Forleden aften sad jeg selv til sådan et første forældremøde i yngstens klasse og arbejdede på en mild utålmodighedshovedpine, da selv de mindste sten skulle vendes, for at alle forældre følte at de havde vist engangement i deres børns liv og alt (ALT!!!) i deres skoleliv. Man vil jo ikke være den ligeglade far, der ikke er bekymret om hvorvidt de søde børn bliver hjulpet op på gyngerne på legepladsen eller ej.

Pludselig kan det godt virke temmeligt skræmmende at vide at man skal følges med disse voksne mennesker de næste 10 år og at vi kommer til at have en hel del med hinanden at gøre fremover til den uendelige strøm af fagdage, forældremøder, sommerfester, fødselsdage og hvad der ellers støder til af skole-arrangementer.

Heldigvis minder en del af denne klasses forældre sådan rimeligt meget om mig selv - bortset fra at de forhåbentligt er større og mere rummelige folk, der ikke sidder og bliver ømme i skulderene af irritation over en utroligt langtrukken og teoretisk debat om hvorvidt lærere i deres fritid skal stå til rådighed for telefonopkald fra forældrene, men dén sag var åbenbart et meget vigtigt emne for nogen.

Jeg kastede mig ud i den friske, kølige luft klokken 21 og kørte hjem mens jeg tænkte på, at børnehaveklassen er det sted hvor min dreng skal lege og socialisere sig i en blid bue hen mod ting som at sidde stille og lytte i et klasselokale, huske sin taske og lære at være sammen med andre børn på en fornuftig måde, også de børn der tænker og opfører anderledes end han selv.

Og jeg håber han bliver så god til det, at han ikke får hovedpine af sit første forældremøde.