Til min kat

I dag gik jeg ud i den voldsomste tordenbyge og ledte efter min gamle kat, der endnu engang var vandret bort i kattedemente tåger.

Jeg var bange for at finde ham rullet sammen på et yndlingsslumrested, kold og ubevægelig, for han var blevet meget mere forvirret end vanligt og meget gammel de seneste par dage, men denneher dag havde været længe undervejs.

Jeg fik øje på ham, netop som jeg indstillede eftersøgningen, et stykke ude på golfbanen og langt fra sit territorie, iskold og fuldstændigt gennemblødt. Da han fik øje på mig satte han sig ned på sine trætte, trætte ben og miavede en spag klage over vejret og tingenes tilstand til mig.

Jeg tog ham op i min regnjakkefavn og lagde min kind mod hans gennemvåde hovede og græd lidt på ham. Og omgående spandt han, en knirkende og fortvivlende hæs lille lyd, mens jeg bar ham hjem, men jeg vidste godt hvad han mente.

Og så tørrede jeg ham i et håndklæde og ringede til dyrlægen, der heldigvis gerne ville arbejde lidt over og give vores gode kat en ordentlig afslutning på et langt liv og mange gode spindende timer på mit skød.

Tak Stoffer.