onsdag den 26. marts 2008

Noget om strikkefasthed

Det er vist ingen hemmelighed at jeg ikke er den mest erfarne, ihærdige eller omhyggelige strikker (omend jeg arbejder et par af punkterne)og jeg er ikke bleg for at starte på visse småting uden strikkeprøver. Og så kan der ske spændende ting! Denne lille designklub.dk undertrøje i størrelse 6 - 9 måneder kan således fint passe min 10-årige datter bare fordi jeg er gået een pindestørrelse op, fra 2 til 3 og har strikket modellen i tykt, håndspundet silkegarn.



Den lyse model her, er str. 0 - 3 mdr, strikket på pind 2 med det rigtige garn.

Jeg løb tør for garn lidt før jeg havde tænkt mig (jvf. uomhyggeligheden) så selvom datter er meget forelsket, så er den lige kort nok, men en top magen til i Noro er på pindene, og her skulle være rigeligt med garn til en ordentlig længde.
Og jeg blir færdig i en fart, for bagefter venter mine hjem-bestilte mønstre på veste. Den ene strikker jeg lige først i det anbefalede garn (ensfarvet bomuld - *gab*), men SÅ skal der også fuskes!

2 kommentarer:

Birthe P sagde ...

Du laver virkelig smukt fusk :-)
Hvad med at fikse lidt mere længde ved at strikke noget ensfarvet matchende på?
- Birthe

Annie sagde ...

Det varer ikke længe før den passer 1-årigt fadderbarn som sådan en lidt "oversize" t-shirt uden på en langærmet body. Og så har jeg jo strikket en ny t-shirt til datter :o)