mandag den 3. januar 2011

Mens vi venter på Topstykket


Arj, jeg ved godt det er længe siden.

Jeg har haft ustyrligt travlt henne i arbejdslivet og når jeg har haft fri, har jeg strikket julegaver, og det er der jo ikke rigtigt nogen billeder i, ihvertfald ikke før efter jul...og så glemte jeg selvfølgelig at fotografere dem, selvom der var noget ret imponerende over 4 uglebluser, adskillige huer og en hel del sokker. Og nu er alle de hjemmelavede gaver pakket op og taget i brug rundt omkring i landet. Vel modtaget allevegne så vidt jeg ved.

I september og oktober fik jeg også omsider rigtigt hul på at løbe. Jeg har taget tilløb længe og omsider kom jeg i gang på en god måde, hvor jeg startede med respekt for min "grundform", der var så ringe at 3 minutters løb i den første måned gav mig masser af nærdødsoplevelser og blodsmag i munden, men heldigvis også en dyb tilfredshedsfølelse og et endorfin-fix, der gav masser af lyst til at fortsætte mine indædte kampe og indre diskussioner i løbeskoene ude i naturen.
Jeg er i virkeligheden frygteligt doven, så på mine løbeture skal jeg regelmæssigt overbevise mig selv om det fornuftige i at pruste rundt på stier og veje, i stedet for for eksempel bare at gå hjem? Eller sætte sig lidt. Og hvor risikabelt ER det egentlig at blaffe? Kan man mon udtænke en god grund til at få sin flinke mand til at komme og hente sig, uden at skulle finde sig i drillerier i uendelige tider?

I slutningen af november kunne jeg løbe en hel del længere end 3 minutter ad gangen, men en tur i 3 graders varme (eller kulde om man vil, selvom der ikke var tale om frost), slud og mørke tvang mig over tærsklen til et lokalt motionscenter og adgangen til deres løbebånd.
Jeg var fuld af fordomme og frygt for sammenbidte bodybuildere og afblegede, undervægtige solariebrune finker i fitnesstøj, men en successoplevelse med mine første skridt på løbebåndet fik mig til at glemme alt om dét og det er først for nylig jeg har opdaget at der faktisk ér enkelte af ovennævnte typer i mit motionscenter, men det allerfleste er helt almindelige motionister, og det er til min overraskelse vældigt motiverende at være fælles om lysten til at være, komme eller holde sig i god form.
Desuden oplever jeg masser af morsomme situationer og gør mig visse løjerlige tanker om menneskers natur, når de observeres fra et løbebånd i et motionscenter. På et løbebånd behøver jeg heller ikke bruge så meget energi på at udregne den korteste vej rundt om den vandpyt jeg nærmer mig, eller på at bekymre mig om den bakke jeg skal op ad eller den bænk, der altid prøver på at kaste sig omkring mine ankler så snart jeg forsøger at løbe forbi.
Men når nu jeg betaler horrible summer for mit medlemsskab og alligevel ér der, så har jeg taget fat på lidt (meget lidt) styrketræning af løbemuskler og noget cykling for konditionens skyld og er ved at vænne mig til tanken om, at jeg nu er sådan en der er medlem i et motionscenter. Hvem ville have troet dét?!

Både til jul og i fødselsdagsgave fik jeg en hel del løbetøj og -tilbehør og da jeg til min fødselsdag pakkede et sæt dejligt vinter-løbetøj ud, trodsede jeg den smule is der var tilbage efter det STRÅLENDE SOLSKIN på min fødselsdag og løb en kort tur udenfor igen og dét var nu også skønt at mærke sol, luft og vind og se på lidt natur i stedet for tv, spejle og vægte i motionscenteret, så jeg krydser fingre for tøvejr på mine yndlingsløberuter så jeg kan komme UD og løbe igen.

Jeg har også været på lynvisit i Prag med min mor, købt en Ipod, vasket den på 40 grader, konstateret at dét kan en Ipod ikke tåle og købt en ny Ipod. Jeg har strikket to Håndevendinger i forskelligt garn og jeg kan stadig ikke få hverken den ene eller den anden til at sidde pænt på min facon, men de var sjove at strikke.

Jeg har også været til et par kurser, årsmøde og udviklingskonference med mit arbejde, samt deltaget i medarbejderudviklingssamtale og aftalt en bonus i form af "grønt kort" - golfkørekort - på klubbens regning. Jeg tror ikke min chef har nogen anelse om hvor dyrt det bliver at lære mig at spille golf, men jeg glæder mig til at komme i gang og er sikker på det nok skal blive rigtigt sjovt. Og tidskrævende, formentlig, men kun en slapsvans frygter....tid. ehem.

Nåmen mens vi venter på tøvejr, har jeg gang i et lille projekt med nogle silkehankies, der skal blive til en babyhue til den niece min bror og svigerinde planlægger at udvide familien med engang i februar. Og så har jeg bestilt et topstykke-kit fra Geilsk, som jeg tror lander på matriklen i morgen og som skal gøre mig selskab til noget januar-tv og en stak film de næste par uger.

1 kommentar:

Susses spindehjørne sagde ...

Puh ha Annie, jeg kan da godt forstå du ikke har haft tid til boggen, men dejligt at du er her igen. Godt nytår skal du have og jeg glæder mig til at læse om dine glæder og genvordigheder også i 2011.
kh.
Susanne