torsdag den 20. januar 2011

Nu med topstykke

Jeg havde sørme aldrig troet at jeg nogensinde skulle strikke en kjole. Jeg plejer at få underlige tics ved udsigten til alt for store mængder masker på een gang, men detteher gik altså fint. Måske også fordi sådan et stykke strik er utroligt velegnet til at beskæftige hænderne med, mens man ser tv.

Bortset fra at jeg havde glemt at de Geilske modeller er lidt store i størrelserne, så skred min vaklende strikkefasthed også lidt og jeg endte med en kjole, der var lidt vel bred i det. Eller alt for stor, faktisk. Så efter en tur på uldprogrammet fik Topstykket sig en ordentlig gang tæsk i tørretumbleren og efter lidt længere tids mishandling end jeg bryder mig om at indrømme, endte kjolen med at passe - yay!



Den er MEGET filtet og selvom det betyder at strukturen i ret og vrangstykkerne ikke træder så tydeligt frem, så kan jeg faktisk rigtigt godt lide det ekstra uldne og lidt kraftigere indtryk. Og dejlig varm, er den jo.
Halskanten er for løs og i den vil jeg sy et bånd på indersiden til at give lidt fasthed. Jeg synes det er lidt mange eftertilretninger til den færdige model, men til gengæld får man jo så sat sit eget præg på den.

Mens topstykket snurrede færdig og blev hængt til tørre, strikkede jeg en vest/top af herligt kraftigt islandsk uldgarn. Det er et hurtigt stykke strik og mønsteret er lige akkurat indenfor mine evner udi det der med at styre flere farver garn.


Jeg syntes det var så skønt at trække i min helt egen hjemmestrikkede kjole, at jeg omgående gik i gang med een til. Og ja, endnu engang er jeg blevet inspireret hos Strikkefeen. Hun er meget produktiv og utroligt tit i gang med eet eller andet der frister mig over evne.

Nå, konfetti bliver det til. En model der er herligt blottet for vrangmasker og med et fint prik-mønster der giver en lækker struktur og passende variation i arbejdet. Herligt stykke striksag.


På dette overbelyste billede kan man ikke så godt se det, men strikketøjet ligger ovenpå en bog.
Mens jeg strikkede på topstykket læste jeg nemlig en boganbefaling hos Julie og til min overraskelse kunne alle fire kilo "Under kuplen" omgående lånes på biblioteket.
Sikke et dilemma.
Over tusind siders spænding og gys eller herlig, meditativ strik?
Jeg endte med at vælge begge dele og fandt ud af at man godt kan læse mens man strikker. Det vidste jeg ikke, så efter mange, mange år som passioneret læsehest og strikketante er det nu omsider lykkedes mig at forene mine to yndlingsfritidsting.
Så du kan finde mig i sofahjørnet hvor jeg sidder og læser. Og strikker.

2 kommentarer:

Susses spindehjørne sagde ...

Ja, selvfølgelig kan du da begge dele. Som barn var min udfordring om jeg skulle cykle eller læse. Jeg løste det ved at sidde på cyklen og læse :0)

Annie sagde ...

Wau, dét lyder udfordrende! Og som noget der godt kunne have kostet et sæt fortænder =S